En 23-årig mand fra Harpelunde er sigtet for lørdag aften at true politiet med vold. Det skete på Skandsen i Nakskov omkring klokken 22.30.
Den 23-årige er sigtet efter straffelovens §119 om vold eller trusler om vold mod tjenestemand i funktion, fordi han ifølge vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfusede to betjente og sparkede ud efter dem og deres bil. Den 23-årige blev anholdt, sigtet og løsladt igen.