Annonce
112

25 ton ulovlig slik beslaglagt efter fund af rottelort

Fødevarestyrelsen har fundet rotteafføring i et uregistreret sliklager ved Aarhus. Foto: Niels Hougaard/POLFOTO/arkiv

Fødevarestyrelsen har fundet rotteafføring i et uregistreret sliklager ved Aarhus. 25 ton slik er beslaglagt.

25 ton chokolade, slikkepinde og vingummi er blevet beslaglagt fra et stort uregistreret sliklager i Tranbjerg ved Aarhus.

Det skete mandag, efter at Fødevarestyrelsen fandt rotte- og museekskrementer på paller og kasser med slik i lageret.

Slikket var opbevaret "særdeles uhygiejnisk" og uden den lovpligtige sikring mod skadedyr, skriver Fødevarestyrelsen i en meddelelse.

Lageret blev fundet i forbindelse med en stor koordineret aktion rettet mod seks slikbutikker i Jylland.

Ifølge Fødevarestyrelsen kunne ejeren af lageret ikke dokumentere, hvor varerne var købt, og hvilke butikker der havde aftaget varer fra lageret.

- Det er i strid med reglerne for sporbarhed på fødevarer, der netop skal sikre, at sundhedsskadelige fødevarer kan trækkes tilbage fra markedet, skriver Fødevarestyrelsen.

Styrelsen opfordrer virksomheder og forbrugere, der har købt slik fra adressen Sletvej 50, 8310 Tranbjerg, til at levere eventuelle partier tilbage eller destruere dem.

- Det kan være forbundet med stor sundhedsfare at spise slik, der har været udsat for rotteekskrementer, står der i meddelelsen.

I samarbejde med Skat har Fødevarestyrelsen på det seneste sat fokus på uregistrerede og ulovlige slikfirmaer og -butikker. Det har ifølge styrelsen nemlig vist sig, at der i stort omfang er snyd med blandt andet registrering, håndtering og afgiftsbetaling.

I september skrev Jyllands-Posten, at der især snydes med, at der hentes slik til Danmark fra blandt andet Tyskland uden at betale sukkerafgiften på 24,61 kroner per kilo plus moms.

Efter beslaglæggelsen blev Skat tilkaldt for at vurdere, om der var betalt de lovpligtige sukkerafgifter af varerne.

  • Fødevarestyrelsen har fundet rotteafføring i et uregistreret sliklager ved Aarhus. Foto: Niels Hougaard/POLFOTO/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem