Annonce
112

33-årig mand er anholdt for røveri på kasino i København

Københavns Politi fik lørdag aften en anmeldelse om et røveri mod Casino Copenhagen på Radisson Blu Scandinavia Hotel. Natten til søndag er en mistænkt blevet anholdt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet har anholdt en mand, som luskede rundt i boligkvarter på Amager med udbytte fra et røveri på kasino.

En 33-årig mand er blevet anholdt for at have begået et røveri mod Casino Copenhagen på Radisson Blu Scandinavia Hotel.

Det oplyser Kenneth Jensen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi, natten til søndag.

Politiet modtog klokken 18.41 lørdag aften en anmeldelse om et røveri mod kasinoet.

Manden var bevæbnet med et slagvåben ved røveriet. Det lykkedes ham at flygte fra gerningsstedet med jetoner og cigaretpakker fra kasinoet.

Efter røveriet blev gerningsmanden set flygte ad Weidekampsgade, hvorefter han forsvandt.

Da politiet ankom til kasinoet, begyndte betjente at afhøre vidner og gennemse overvågningsmateriale, mens nærområdet på Islands Brygge og det nordlige Amager blev gennemsøgt.

Klokken 23.45 modtog politiet en anmeldelse fra en beboer på Amager om et såkaldt "mistænkeligt forhold".

- En beboer havde set en mand luske rundt i boligområdet. Så vi kørte derud, og betjentene kunne kende ham fra overvågningen, siger Kenneth Jensen.

- Manden er identisk med den eftersøgte, og han havde udbyttet fra røveriet på sig.

Politiet havde i første omgang ikke fået at vide om, at gerningsmanden var lykkedes med at få værdier med sig fra kasinoet. Derfor var der i første omgang blot tale om et røveriforsøg.

Men efter afhøringer af vidner og undersøgelser på kasinoet har det vist sig, at gerningsmanden slap væk med værdier fra stedet.

Derfor bliver den anholdte sigtet for røveri, oplyser den centrale efterforskningsleder.

Den 33-årige bliver gjort klar til fremstilling i dommervagten søndag formiddag, oplyser Kenneth Jensen.

  • Politi
    Københavns Politi fik lørdag aften en anmeldelse om et røveri mod Casino Copenhagen på Radisson Blu Scandinavia Hotel. Natten til søndag er en mistænkt blevet anholdt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem