Otte klip og en betinget frakendelse af kørekortet blev nogle af resultaterne af en fartkontrol på Lolland torsdag.
Godt 1.500 bilister blev kontrolleret, og af dem kørte 45 mere end de maksimalt tilladte 50 kilometer i timen, da politiet i går torsdag var ude med fotovognen for at foretage en bestilt færdselskontrol på Vestre Landevej i Nørreballe.
Af de 45 fartsyndere havde otte så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet, mens en enkelt - som blev målt til at køre 90 kilometer i timen i 50 kilometer-zonen - står til en betinget frakendelse af kørekortet.
Kontrollen fandt sted fra klokken 05.15 til 12.10