En brand i en lejlighed i Odder kostede natten til tirsdag en 50-årig mand livet.
En 50-årig mand mistede natten til tirsdag livet, da der udbrød brand i hans lejlighed på Kløvermarksvej i Odder.
Da politi og brandvæsen nåede frem var lejligheden overtændt og kraftige flammer stod ud ad vinduerne.
Det var røgdykkere, der fandt den livløse mand og fik ham bragt ud af lejligheden, hvorefter man forsøgte at genoplive ham, men altså forgæves.
Årsagen til branden, der hurtigt var slukket, er ikke kendt.
/ritzau/