Kun få oplysninger kommer åbent frem i sag mod arabiske separatister fra Iran. Tirsdag blev en smule afdækket.
En lille flig af sammenhængen i en ellers hermetisk lukket straffesag om spionage og terrorbistand er tirsdag kommet frem i Retten i Roskildes retssal 20, der fysisk ligger i et industrikvarter uden for Herfølge.
Her er advokat Karoline Normann tirsdag gået i gang med de tre forsvarsadvokaters indlæg i den såkaldte ASMLA-sag. En sag, hvor hun varsler, at der vil blive skrevet retshistorie.
Tre mænd er blandt andet anklaget for i Danmark at have spioneret mod iranske militære anliggender.
Sagen handler blandt andet om straffelovens paragraf 108, den såkaldt milde spionageparagraf. De skal have indsamlet oplysninger om personer og organisationer.
Men ifølge advokaten er det væsentligt, om de personer og organisationer har befundet sig i Danmark eller Iran. Har de været i Danmark, er det klart ulovligt. Men har de været i Iran, er det en anden sag.
Af hensyn til de tiltaltes sikkerhed har sagen kørt for lukkede døre. En af dem har været mål for iranske attentatplaner. Derfor har det været holdt skjult, hvad der underbygger anklagemyndighedens påstande.
Af Karoline Normanns procedure må man dog udlede, at det ikke er oplysninger om personer og organisationer i Danmark, som de tre mænd har indsamlet. Snarere er det nærliggende at gætte på, at det er personer i Iran.
- Anklagemyndighedens opfattelse må være, at det er en overtrædelse af paragraf 108, fordi det er foregået i Ringsted, hvor de tiltalte har opholdt sig. Havde de befundet sig i Frankrig, havde det ikke været ulovligt, lyder det fra Karoline Normann.
Hendes procedure handler forsvindende lidt om selve sagen. Den del kommer først på et senere tidspunkt, og det vil ske i et lukket retsmøde sidst i december.
Karoline Normann siger indledningsvist, at sagen efter hendes opfattelse mod de tre mænd vil få en central betydning i dansk ret i fremtiden.
- Jeg kan, uden at det bliver alt for vidtløftigt, sige, at denne her dom bliver en helt og aldeles retshistorisk dom, siger Karoline Normann.
Retshistorien spiller da også en rolle i hendes procedure. En højesteretsdom fra 1916, henvises der til. Det sker via et værk fra den afdøde ombudsmand og juraprofessor Stephan Hurwitz.
Normann henviser desuden til en betænkning fra Justitsministeriet fra 1949 og en ni sider lang artikel af juraprofessor Jørgen Vestergaard fra 1994 bliver læst op i retten.
Norman hæfter sig ved, at paragraf 108 blev til i forbindelse med udbruddet af Første Verdenskrig. Paragraffens formål var at sikre Danmarks neutralitet.
Bestemmelsen blev ændret i 1952 på baggrund af hændelser, som skete i tiden op til Besættelsen. Her opererede nazister på dansk jord ved at indsamle informationer om personer i Danmark. Oplysninger, som røg videre til regimet i Berlin.
Forsvarernes procedure fortsætter torsdag, hvor det efter planen er advokat Gert Dyrns tur til at komme med den del af sine bemærkninger, som tåler offentlighedens kendskab.
Først i det nye år ventes retten at træffe afgørelse om de tiltaltes skyld. Dommen ventes til februar.