Alarm fra militærjurist har ingen betydning i sag om tortur

Få måneder før danske soldater i 2004 støttede britiske og irakiske styrker ved en aktion i landsbyen Az Zubayr, havde en dansk militærjurist slået alarm.

I juni skrev juristen, Kurt Borgkvist, en rapport om mishandling af otte personer, som var taget til fange af britiske og irakiske styrker.

Rapportens betydning er for tiden et stridspunkt i Østre Landsret. Her skal dommerne afgøre, om dansk deltagelse i en operation i november samme år skal føre til erstatning til 23 tilfangetagne irakere, der angiveligt blev udsat for tortur.

I retssagen om Operation Green Desert lægger irakernes advokater stor vægt på rapporten. Danmark kendte dermed til risikoen for, hvad der kunne ske, mener de. Men det afviser Forsvarsministeriets advokat i torsdagens retsmøde.

- Det er nok det nærmeste, vi kommer på en konkret viden, medgiver Peter Biering.

Hans pointe er imidlertid, at det ikke er viden, som er relevant for Operation Green Desert.

Rapporten handler nemlig om mishandling udført af andre irakiske myndigheder end dem, der deltog i Green Desert. Og disse, især en enhed kaldet TSU, var der ingen dansk mistillid til.

I det hele taget skubber Peter Biering ansvaret langt væk fra danske soldater. De samarbejdede med briterne, som var tæt på tilfangetagelsen af de 23, og som stod for håndteringen og derefter overdragelsen til lokale myndigheder, påpeger han.

Alle på nær én havnede i et berygtet fængsel i Basra, og her blev de udsat for slag, spark og forskellige former for tortur, har de berettet.

Dommerne skal afgøre, om Forsvarsministeriet kan gøres ansvarlig - altså også for irakiske myndigheders opførsel.

Viden er et nøgleord. Det skyldes især en dom, som Højesteret i 2013 afsagde i sagen om den afghanske mand Tarin, som danske soldater havde overdraget til amerikanske soldater.

Højesteret skriver, at erstatningsansvar forudsætter, at man kan bebrejde danske myndigheder noget i forbindelse med overgivelsen. Ansvaret kommer i spil, "når danske myndigheder vidste eller burde vide, at overgivelsen ville indebære en reel risiko for, at de overgivne ville blive udsat for inhuman behandling".

Ifølge Peter Biering er det imidlertid afgørende, om der forud for Operation Green Desert var konkret viden om en risiko - og det var der ikke, mener han.

Denne påstand får en af landsdommerne til at bryde ind. Mener Forsvarsministeriet, at Højesterets dom skal forstås sådan, at der kræves en konkret viden, vil dommeren vide.

- Vi mener ikke, at Tarin-dommen kan overføres til denne sag. Det skyldes, at de faktiske omstændigheder adskiller sig helt fundamentalt. Så ja, vi mener, at der skulle konkret viden til, svarer Peter Biering.

Under Operation Green Desert lagde ingen dansk soldat hånd på de 23, mener Forsvarsministeriet - og på den måde er sagen anderledes end den afghanske, lyder det.

Proceduren fortsætter i næste uge. Dommen ventes til sommer.