Annonce
112

Albansk embedsmand åbner munden i stor kokainsag efter fire år

Lasse Biehl er en af de tre anklagere, der i Østre Landsret fører den hidtil største straffesag om kokain. I en årrække blev 2,7 ton smuglet til Danmark og herfra fordelt til bl.a. Sverige, hævdes det. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
"En gang imellem må man sige sandheden". 49-årig nægter kaldenavnet "Kuksi" i Danmarks største sag om kokain.

Efter mere end fire år bag tremmer lod en højtuddannet albansk mand sig onsdag for første gang afhøre i en straffesag, som er den hidtil mest omfattende om smugleri og handel med kokain i Danmark.

I Østre Landsret er han og 12 andre mænd, de fleste ligeledes med albansk baggrund, sat under tiltale i den sag, som politiet har døbt "Operation Goldfinger".

En sommerdag i 2019 rejste han fra Albanien til Amsterdam for at se sin søn, der var blevet født dagen før. Men i lufthavnen blev han anholdt. Han har aldrig set drengen. Kun på fotos.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Goldfinger først blev afgjort af Københavns Byret, endte det med en lang fængselsstraf. Dengang nægtede han at besvare spørgsmål.

- Det var første gang, jeg har været arresteret for noget. Jeg var forvirret, forklarer han om sin tavshed.

Så hvorfor sige noget nu, vil specialanklager Annika Jensen vide.

- Jeg har jo fået 14 år i første instans, så hvorfor ikke, svarer han og trækker på skuldrene.

I hjemlandet er han uddannet i økonomi og jura. Som embedsmand har han i mange år arbejdet i både skattevæsenet, Forsvarsministeriet og i Miljøministeriet i Tirana. Ved siden af har han også været ansat i et bryggeri.

- Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg er endt her. Jeg har virkelig passet på, siger den lille tætbyggede mand, der nægter sig skyldig.

Tiltalen handler for hans vedkommende om involvering i fem smuglerture med i alt 75 kilo kokain. Narkoen blev kørt til Danmark i specialbyggede biler med hemmelige rum, mener anklagemyndigheden.

Faktisk burde han ifølge anklagemyndigheden stilles til regnskab for yderligere et halvt ton, men den tiltale er blevet lagt ned. Årsagen er, at myndighederne ikke fulgte den rette fremgangsmåde efter udleveringen fra Holland til Danmark. Justitsministeriets opfattelse af retstilstanden er blevet afvist af domstolene.

I sagen indgår et hav af kaldenavne som "Princi", "Gysi", "Qerosi" og "Kuksi". Ifølge anklagemyndigheden er den 49-årige identisk med "Kuksi" eller "Kuk".

- Ingen vil kalde mig det, forklarer han.

Øgenavnet bruges typisk om personer fra den nordalbanske by Kukës. Men han kommer oprindeligt fra en anden by, der ligger i en afstand af to timers kørsel i bjergrigt terræn.

I en lejlighed i Holland fandt politiet 12 kilo kokain samt den 49-åriges dna på en kop, nogle cigaretskodder og på plastikhandsker. Men han har ingen ide om, hvordan det kunne gå til.

- Det kan godt være, at jeg har været i det hus. Måske to-tre timer. Det er jo sådan, at vi albanere, når vi mødes, inviterer hinanden hjem på besøg, siger han.

Den hovedtiltalte i sagen boede under falsk navn på Amager og anklages for håndtering af 2,7 ton kokain. Hans fætter drev en restaurant i Malmø og styrede ifølge anklagernes påstand den svenske del af netværket.

Under afhøringen onsdag interesserer anklagerne sig for årsagen til, at embedsmanden tog til Malmø og mødtes med restauratøren. Han forklarer, at det handlede om at få vekslet penge i forbindelse med en bilhandel.

- En gang imellem må man sige sandheden, lyder det.

Sagen blev indledt ved landsretten i februar. Dommen ventes i oktober.

/ritzau/

  • LTF-ankesag i Landsretten
    Lasse Biehl er en af de tre anklagere, der i Østre Landsret fører den hidtil største straffesag om kokain. I en årrække blev 2,7 ton smuglet til Danmark og herfra fordelt til bl.a. Sverige, hævdes det. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder