Menneskeretsorganisationen Amnesty International i Danmark vil have de danske politikere til at tage stilling til, hvor længe mennesker, der ikke kan sendes til hjemlandet, skal kunne holdes på tålt ophold.
Udmeldingen kommer, efter at Højesteret fredag har afgjort, at kravet om, at en udvisningsdømt iraner dagligt skal melde sig i Sandholmlejren, er et urimeligt indgreb mod hans bevægelsesfrihed og i strid med menneskerettighederne.
- Vi er glade for, at Højesteret har tydeliggjort, at en sådan indskrænkning i den personlige frihed kræver, at myndighederne løbende foretager en konkret vurdering af sagen, siger den juridiske konsulent.
- Men vi mangler fortsat en principiel stillingtagen til, hvor længe et retssamfund kan holde et menneske, som ikke kan sendes til sit hjemland på grund af forfølgelse, på tålt ophold, siger Claus Juul.
De tålte ophold er med de nuværende regler på ubestemt tid. Meningen er, at personer på tålt ophold skal sendes hjem, så snart det kan lade sig gøre.
Amnesty mener dog, at de nuværende regler om tålt ophold har store menneskelige konsekvenser.
- Tålt ophold betyder, at mennesker kan sidde på ubestemt tid under uværdige vilkår, uden mulighed for at forsørge sig selv, uddanne sig, have en bolig eller deltage i samfundslivet.
- Amnesty opfordrer Folketinget til at tage loven om tålt ophold op til revision og sikre, at man kun anvender et så alvorligt indgreb i sager, hvor statens sikkerhed er truet, siger Claus Juul.
Sagen er blusset op, efter Højesteret fredag har besluttet, at de restriktioner, som mennesker på tålt ophold lever med, ikke kan trækkes ned over hovedet på den afviste iranske statsborger Elias Karkavandi, fordi han ikke er til fare for statens sikkerhed.
Faktisk har det været et brud på menneskerettighederne, når man har pålagt iraneren at opholde sig i flygtningelejren i Nordsjælland.
Der er tale om en principiel dom.
/ritzau/