Annonce
112

Anklager indrømmer lovbrud i sag om 200 kilo kokain

Fem dommere i Højesteret hører mandag og tirsdag om detaljer i en usædvanlig narkosag, hvor en civil agent gik over stregen. Foto: Free/Per Johansen/domstol.dk/arkiv

To narkodømte hævder, at de på ulovlig vis blev lokket ind i en handel med kokain for 43 millioner kroner.

Det var over lovens kant, da en sydamerikansk mand, der kaldes Maria, rejste til København for at tale med to mænd om 200 kilo kokain for 43 millioner kroner.

Den indrømmelse kommer en anklager med mandag i Højesteret, hvor en usædvanlig narkosag, som kaldes "Operation Orion", er til vurdering.

Maria spillede skuespil og stod i ledtog med amerikansk og dansk politi. Han var såkaldt civil agent og skulle bringe de to mistænkte til fald.

Ifølge retsplejeloven må en civil agent kun give en "yderst beskeden" bistand til politiets efterforskning, men Maria foretog sig mere end det, erkender vicestatsadvokat Eva Rønne.

- Han gik nok lidt videre end forudsat i lovens forarbejder, siger hun, og det er et nyt standpunkt i forhold til andre anklagere, der tidligere i Retten i Aarhus og i Vestre Landsret har hævdet, at loven blev overholdt.

- Men det er en bestemmelse af mere formel karakter, og en tilsidesættelse skal ikke tillægges stor vægt, siger Eva Rønne. Hun beder derfor om en straf tæt på fængsel i 16 år til den ene af de to tiltalte og lidt mindre til den anden.

Kravet er helt anderledes fra de to tiltalte. De kræver frifindelse med den begrundelse, at deres snak om kokain på Lundgrens Vinbar og Hard Rock Café i København og på Café Hollywood i Aarhus alt sammen var noget, de forinden på møder i Colombia var blevet lokket til på ulovlig vis.

- Den forbrydelse, han er dømt for, er ikke alene fremprovokeret af myndighedernes agenter i særdeleshed i Colombia, men er faktisk også skabt af disse agenter, siger den enes forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen.

Hans klient, polsk-tyske Matthias Sperling, mødtes i Bogota med både Maria og en anden mand, der ifølge forsvareren begge "er på DEA's lønningsliste". DEA er det amerikanske narkopoliti, der har afdelinger i mange lande. Selv om samtalerne i Bogota angiveligt blev optaget, er materialet ikke blevet fremlagt.

- Det ville kunne afklare, hvem der tager initiativet. Men forløbet er mørkelagt, også fordi vi heller ikke har rapporter om, hvad DEA taler med agenterne om, siger Michael Juul Eriksen.

I Danmark lagde Maria et vist pres på de to tiltalte, og det kan slet ikke udelukkes, at noget tilsvarende er sket i Bogota, mener han.

Når anklagemyndigheden ikke kan bevise, at mændene på et tidligt tidspunkt i Colombia ikke blev lokket ind i den store kriminelle handel i strid med dansk lov, bør beviserne fra snakken i Danmark ryge i skraldespanden, lyder kravet.

Sagen fortsætter tirsdag, og dommen ventes i den kommende uge.

  • Højesteret
    Fem dommere i Højesteret hører mandag og tirsdag om detaljer i en usædvanlig narkosag, hvor en civil agent gik over stregen. Foto: Free/Per Johansen/domstol.dk/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele