Annonce
112

Anklagere er klar til sidste etape i Uber-sagskompleks

Omkring 1500 Uber-chauffører er sigtet for overtrædelse af taxaloven. Nu går anklagemyndigheden i gang med at vurdere hver enkelt sag. Anklagemyndigheden har ventet på udfald i Højesteret. Foto: Hannah Mckay/Reuters

Flere end 1500 sager mod Uber-chauffører skal nu vurderes af anklagemyndigheden efter højesteretsdomme.

Efter at Højesteret i sidste uge straffede fire chauffører fra den appbaserede kørselstjeneste Uber med bøder, er anklagemyndigheden nu klar til sidste etape i det omfattende Uber-sagskompleks.

Advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen fortæller, at anklagerne nu skal i gang med at vurdere cirka 1500 Uber-sager.

- Der vil blive tale om en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvor vi så vil tage stilling til, hvad der skal ske, siger Vibeke Thorkil-Jensen.

Omkring 1500 personer er blevet sigtet for overtrædelse af taxalovgivningen, efter at politiet fik oplysninger fra Ubers europæiske hovedkvarter i Holland.

Herfra blev navnene på de nu sigtede chauffører udleveret i forbindelse med en skatterevision.

Ifølge Vibeke Thorkil-Jensen skal anklagemyndigheden tage stilling til, hvorvidt hver enkelt af de 1500 skal have tilsendt et bødeforelæg, om deres sag skal indbringes for retten, eller om sigtelserne mod dem skal falde.

Og det kommer til at tage et godt stykke tid. Vibeke Thorkil-Jensen siger til Ritzau, at det ikke er noget, der kan klares på et par måneder.

Sagerne mod chaufførerne har afventet en række afgørelser fra Højesteret. De faldt i den forgangne uge.

Her bestemte landets øverste domstol, at fire Uber-chauffører skulle betale henholdsvis 486.000, 110.000, 60.000 og 40.000 kroner i bøde.

Bødernes størrelse svarer til det, chaufførerne tjente ved at køre rundt med passagerer, som de havde fundet via Ubers app.

Anklagemyndigheden havde forlangt, at bødernes størrelse skulle være fortjenesten plus 20 procent, men det krav valgte Højesteret ikke at efterkomme.

De 1500 sager bliver det sidste seje træk i det omfattende sagskompleks omkring Uber.

Det hele begyndte tilbage i 2015, da selskabet bag Uber blev sigtet for overtrædelse af taxaloven. I december samme år blev de første chauffører sigtet.

Uber valgte i 2017 at betale en bøde på 30.000 kroner, og selskabet i Danmark lukkede. Men sagerne mod chaufførerne rullede videre og eksploderede i antal, da oplysningerne fra Holland kom.

Anklagemyndigheden har afventet afgørelserne fra Højesteret, før man ville færdigbehandle de mange sager, og det er altså det, som skal ske nu.

  • Uber''s logo is displayed on a mobile phone in London
    Omkring 1500 Uber-chauffører er sigtet for overtrædelse af taxaloven. Nu går anklagemyndigheden i gang med at vurdere hver enkelt sag. Anklagemyndigheden har ventet på udfald i Højesteret. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem