Park & Vej efterlyser to bænke, som er blevet fjernet fra et offentligt område tæt ved sø.
MARIBO På hver side af den nyrenoverede bro ved trekantsøen i Maribo står en københavnerbænk, hvor man kan hvile sig og nyde udsigten til Søndersøs fugleliv. Eller ... det kunne man.
Park & Vej i Lolland Kommune efterlyser nu de to bænke, som er blevet fjernet fra området.
Park & Vejchef Kjeld Jensen håber nu, at nogen har set, da bænkene forsvandt fra området - eller ligger inde med yderligere oplysninger om, hvor bænkene befinder sig nu.
Henvendelse kan ske til Park og Vej på telefon 54677200 eller parkogvej@lolland.dk. Attention: John Petersen.