Annonce
112

Bent Jensen vil anke dom i Dragsdahl-sag

Historieprofessor Bent Jensen vil anke dommen i Jørgen Dragsdahls injuriesag mod ham. Historikeren retter samtidig skarpt angreb på dommer i sagen.

Den bitre juridiske kamp mellem historieprofessor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl fortsætter efter alt at dømme ved landsretten.

Efter Bent Jensen fredag tabte sagen om spionbeskyldningen mod Dragsdahl ved Retten i Svendborg, erklærer han sig parat til at anke til landsretten, når den endelige dom foreligger.

- Jeg mener det er vigtigt for den danske offentlighed og dem, der interesserer sig for en sandfærdig og transparent historieforskning, at denne sag ikke ender med denne dom, siger Bent Jensen.

Retten fandt ikke, at Bent Jensen havde bevist sine påstande om, at Jørgen Dragsdahl var talerør for Sovjetunionens hemmelige politi, KGB, under den kolde krig, og mens han i perioder arbejdede for dagbladet Information.

Dommen er dog helt forkert, mener Bent Jensen:

- Jeg betragter præmisserne i dommerens mundtlige tilkendegivelse som fejlagtige og er overbevist om, at jeg vil vinde en appelsag, siger Bent Jensen.

Han ønsker ikke at uddybe, hvad der konkret giver ham tro på en sejr i en ankesag, men retter i stedet en barsk kritik af dommer ved Retten i Svendborg Mette Langborg.

- Dommen er afsagt af jurister, og de kender ingenting til kildekritik, siger Bent Jensen, der er centerleder på Center for Koldkrigsforskning (CFKF).

I begyndelsen af næste uge mødes bestyrelsen for Center for Koldkrigsforskning for at drøfte situationen og fremtiden for centerlederen.

Den mundtlige tilkendegivelsen fra retten betyder, at Bent Jensen vil blive idømt 20 dagbøder a 2000 kroner samt en godtgørelse til Dragsdahl på 200.000 kroner, hvilket skulle være et rekordbeløb i dansk ret i den slags sager.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Snød ansatte for millioner i løn: Nu slettes data, der kan afsløre lønfusk

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud