Annonce
112

Bilister falder i staver i trafikken og ender i ulykker

Især uopmærksomhed og høj hastighed forårsager uheld i trafikken, viser en ny undersøgelse fra Haverikommissionen for Vejtrafikuheld. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Høj fart og uopmærksomhed er blandt de hyppigste årsager til ulykker i trafikken, viser en ny undersøgelse.

Tab af koncentration bag rattet, styret eller bare til fods er en af de største årsager til, at det ender galt i trafikken.

Det skriver Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i en pressemeddelelse.

Uopmærksomhed er årsag til hver tredje af de uheld, som kommissionen har undersøgt. Som regel var der også flere årsager til ulykkerne, når man ser samlet på de 270 ulykker, som kommissionen har undersøgt.

- Det er slående, hvor mange mennesker som ikke tager det at køre bil alvorligt. Der bliver kørt for stærkt, og der bliver kørt meget hensynsløst, og der køres uden at være opmærksom på kørslen, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) til Ritzau.

Han kommer med en opfordring til de danske trafikanter.

- Kør bil, når du kører bil. Læg mobiltelefonen til side. Sænk hastigheden til det tilladte, så skal det nok gå alt sammen. Vi skal nok komme frem til tiden, siger han.

Den manglende opmærksomhed viste sig på forskellig vis i undersøgelsen, og den findes både hos føreren bag rattet og fodgængerne.

Der var situationer, hvor trafikanterne var distraheret af noget, der ikke havde med kørslen at gøre - enten inde i eller uden for bilen - fortæller kommissionens formand, Rikke Rysgaard, til Ritzau.

- Det kan være, at man snakker med en passager eller stiller på radioen, siger hun.

Kommissionen noterer sig også, at trafikanter for eksempel på lange lige strækninger simpelthen faldt i staver og ikke holdt øje med trafikken forude.

Af og til blev selve trafikken distraherende: En bilist havde så meget fokus på de andre biler i et sving, at vedkommende overså en fodgænger.

Især for de unge spiller uopmærksomheden ind, når de er involveret i ulykker.

- Man er ivrig, og man taler med sine kammerater, når man går hen ad fortovet. Man kan måske lidt glemme, at man faktisk er i en trafiksituation, som jo potentielt kan være farlig, hvis man krydser vejen, siger Rikke Rysgaard.

Også for høj hastighed har sat sit aftryk på ulykkerne, som kommissionen har undersøgt.

- Vi kan se, at det særligt er de unge mænd, hvor hastighed er en årsag til, at de ender i en trafikulykke, siger Rikke Rysgaard.

For undersøgelsens unge mellem 18 år og 24 år var for høj hastighed i knap hver tredje af tilfældene medvirkende til, at ulykken skete.

Det er tre gange så ofte, som for trafikanterne over 35 år. Her spillede høj hastighed kun en rolle i højst ti procent af ulykkerne.

Læs Haverikommissionen for Vejtrafikulykkers pressemeddelelse her
  • Færdselsuheld i København
    Især uopmærksomhed og høj hastighed forårsager uheld i trafikken, viser en ny undersøgelse fra Haverikommissionen for Vejtrafikuheld. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet