Annonce
112

Bitter eks-politichef fulgte ekskæreste på gps

En 61-årig mand, der har haft en chefstilling i en politikreds erkender flere ulovlige opslag i politisystemer. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En 61-årig mand søgte flere gange på 47-årig kvinde i politisystemer og fulgte hende gennem gps, erkender han.

En tidligere politichef ved en politikreds på Sjælland erkender, at han i en periode på knap halvandet år har foretaget flere søgninger på en 47-årig ekskæreste i politiets systemer og fulgt hendes færden gennem en gps.

Erkendelsen er kommet tirsdag i Retten i Nykøbing Falster, hvor den 61-årige mand sidder på anklagebænken.

Han er blandt andet tiltalt for at have lavet ulovlige opslag på i alt fire personer. Tre af dem erkender han, mens det fjerde bestrides. Han nægter sig også skyldig i en række forhold, hvor han skal have søgt på forskellige adresser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skyldes, at disse søgninger er sket i tjenstlig anledning, forklarer hans forsvarer, Henrik Stagetorn.

Den tidligere politichef forklarer i retten, at han og kvinden i 2019 etablerede et forhold og flyttede sammen.

På et tidspunkt opdagede han dog, at hun havde indledt et forhold til en anden mand, og de flyttede fra hinanden. I perioden kort efter bruddet søgte han flere gange på hendes personnummer i politiets interne systemer.

- Hun var gået på grund af en anden mand. Jeg var forsmået og bitter, lyder det fra den tidligere politichef, da anklageren hører ham ind til opslagene.

Efter to måneders brud, fandt manden og kvinden dog sammen igen og flyttede sammen i et nyt hus, forklarer den 61-årige.

Det varede dog ikke længe, inden den 47-årige kvindes mobil igen begyndte "at bimle og bamle".

Den tidligere politichef kiggede i beskederne, og fandt ud af, at hans kæreste igen modtog beskeder fra den mand, som hun tidligere havde en affære med.

- Beskeder, som man i hvert fald ikke ønsker, at ens kæreste modtager fra en anden, forklarer han.

Det førte til et brud mellem de to, og han bad hende efterfølgende om at flytte ud af deres bolig.

Da hun var flyttet, foretog politimanden igen flere søgninger på kvinden i politiets systemer. Også det forklarer han med, at han var forsmået og bitter.

I samme periode søgte politimanden efter rivalen i politiets systemer, hvor han fandt frem til hans navn og telefonnummer.

- Det var igen den forsmåede mand, der havde opfanget, at han var rendt med min kæreste - og hvem var han?, lyder forklaringen fra den 61-årige tidligere politichef.

Der ventes dom i sagen fredag i denne uge.

/ritzau/

  • Politiøvelse i Aalborg
    En 61-årig mand, der har haft en chefstilling i en politikreds erkender flere ulovlige opslag i politisystemer. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb