Forvaltning indskærper, at skoler har pligt til at gribe ind, hvis elever lader sig hverve af bander.
Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune har tirsdag skrevet til kommunens folkeskoler om, hvordan de skal forholde sig under den verserende bandekonflikt.
- Vi skal sikre, at alle medarbejdere ved, hvor de kan hente hjælp og vejledning, hvis der eksempelvis er et barn, man er bekymret for, siger børne- og ungeborgmester Pia Allerslev (V).
Det gælder ifølge borgmesteren, hvis man som lærer eller pædagog har behov for hjælp til, hvad man kan gøre for at dæmpe den utryghed, der er opstået i kølvandet på den seneste tids mange skyderier.
- Vi har folk, vi kan trække på fra SSP (samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi, red.) og repræsentanter for politiet, som kan komme ud og hjælpe med at informere, siger Pia Allerslev.
Samtidig indskærper forvaltningen, at lærere og pædagoger har pligt til at handle, hvis de ser tegn på, at elever er på vej til at lade sig hverve af bander:
- Der er en skærpet underretningspligt for medarbejdere, der ser et barn på vej ud i en adfærd, der ikke er hensigtsmæssig, siger Pia Allerslev.
Forvaltningen indskærper i samme åndedrag, at der er nultolerance over for bandemærker på tøjet og våbenlignende genstande, der eventuelt medbringes.
Pia Allerslev ser klare tegn på, at banderne går på medlemsjagt selv blandt de yngste børn.
- Vi kan se en stigning i de såkaldte bekymringssamtaler, som SSP afholder med familier.
- Det er udtryk for to ting: Dels at banderne er blevet mere offensive, dels at forældrene er blevet mere opmærksomme på, hvem børnene omgås, siger hun.
Selv om borgmesteren primært ser det som politiets opgave at slå ned på banderne, så har skolerne også en vigtig rolle at spille:
- Vi skal nok være varsomme med at tro, at skole- og institutionsledere kan løse problemet.
- Men de kan være med til at bremse fødekæden til bandekrigen og bremse, at unge lokkes ind i bandernes spin og kriminalitet, siger Pia Allerslev.