Annonce
112

Bortvist Hummel-direktør tiltalt efter årelang efterforskning

Daværende direktør Søren Schriver blev bortvist i 2017 fra Hummel efter mistanke om svindel.

Efter flere års efterforskning har anklagemyndigheden rejst tiltale mod den tidligere direktør i Hummel Søren Schriver.

Han mistænkes for økonomisk kriminalitet.

Det skriver Ekstra Bladet og erhvervsmediet Inside Business.

Søren Schriver bekræfter i en skriftlig kommentar, der er offentliggjort på hans LinkedIn-profil, at der er rejst tiltale mod ham.

Her fortæller han, at han er "overrasket" over, at der er rejst tiltale.

- Jeg har sammen med min advokat drøftet denne sag meget grundigt igennem, og vi har begge mere end svært ved at se, hvor der skulle være sket lovovertrædelser, ligesom det står meget uklart i tiltalen, hvad mit motiv skulle være, skriver Søren Schriver.

Søren Schriver blev bortvist fra Hummel i februar 2017 efter 20 år ved roret i den danske virksomhed, som produceret sportstøj og -udstyr.

Det skete ved et dramatisk pressemøde, hvor en tydeligt berørt Hummel-ejer Christian Stadil med bævende stemme og bank i bordet meddelte offentligheden, at Schriver var fortid i virksomheden.

Herefter blev Schriver meldt til politiet.

Ifølge anmeldelsen skulle direktøren have forsøgt at få en tyrkisk samarbejdspartner til at betale ham penge uden om Hummel. Den slags kaldes returkommission og er ulovligt.

Det er Østjyllands Politi, der har stået for efterforskningen. Politikredsen har undervejs været tilbageholdende med at løfte sløret for sagens detaljer.

Ifølge Søren Schriver handler tiltalen om kriminelle forhold i forbindelse med en fødselsdagsreception, en ejendomssag i Tyrkiet, og et samarbejde mellem Schriver og Hummels direktør i Tyrkiet.

Det var netop samarbejdet med den tyrkiske direktør, som førte til bortvisningen af Schriver for fire år siden.

- Jeg har tidligere gjort det klart, at jeg var chokeret over min exit fra Hummel, hvor jeg blev bortvist med disse hårde anklager rettet mod mig.

- Jeg har altid haft mit fokus på, at mit virke skal være retskaffent og ordentligt, lyder det fra Søren Schriver, som nægter sig skyldig.

Han skriver desuden, at han ikke ønsker at kommentere sagen yderligere over for pressen.

Læs Ekstra Bladets artikel her
Læs Inside Business'' artikel her
Artiklen fortsætter efter annoncen
Søren Schrivers kommentar til sagen
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale