Politiet på vej for af rydde bål i gaden på det ydre Nørrebro i København.
Politiet rykkede fredag aften ud for at rydde en brændende barrikade på Tomsgårdsvej på det ydre Nørrebro i København.
På Politigården kender man ikke baggrunden for urolighederne.
Men tidligere på ugen var der demonstration i det venstreradikale miljø i sympati med et ryddet ungdomshus i Berlin.
Der blev knust ruder i en bank på Nørrebro, og ud på aftenen blev flere anholdt med gasmasker.
Politiet ved dog ikke, om fredagens uro hænger sammen med sympatiaktionen tidligere på ugen.
Det nye ungdomshus i København ligger på Dortheavej, der støder op til Tomsgårdsvej.
/ritzau/