Brandvæsenet kører forgæves hver fjerde gang

I alt 904 gange i det forgangne år tændte brandvæsenet for de blå blink og kørte med udrykning og fuld bemanding.

Men kørslen var forgæves 268 steder, for her var der hverken røg eller flammer, viser tal fra Lolland-Falster Brandvæsen. Det svarer til, at mere end hver fjerde brandalarm i 2014 var blind.

- Det er klart for mange, det er der slet ingen tvivl om. Og det er dyrt for samfundet, hver gang vi rykker ud til blinde alarmer, påpeger brandchef ved Lolland-Falster Brandvæsen, Finn Antonisen.

Årsagen er, ifølge brandchefen, de stadigt flere automatiske brandalarmeringsanlæg, der bliver installeret rundt i landsdelens virksomheder og institutioner. Foreløbig er der 206 på Lolland Falster (101 i Lolland Kommune, 105 i Guldborgsund).

Det er følsomme alarmer, der er udviklet til at opdage brand og tegn på det så tidligt som muligt, så personalet enten selv kan klare slukningsarbejdet, eller at brandvæsenet kan klare opgaven med småredskaber, forklarer brandchefen.

Men mange af dem aktiveres som følge af menneskelige fejl, eksempelvis under madlavning eller ved arbejdende håndværkere.

- De mange blinde alarmer belaster beredskabet unødigt og har nogle alvorlige følger. Vi kan risikere at stå i den situation, at vi ikke har beredskab til rådighed til reelle alarmer, så ankomsttiden af den grund bliver længere. Og samtidig er der et risikoelement, fordi det giver noget uro i trafikken, hver gang vi rykker ud, siger Finn Antonisen.

Hver gang brandvæsenet forgæves drøner gennem gaderne til en blind alarm, er det en bekostelig affære for stederne. Således må virksomheder og institutioner punge ud med 5125 kroner, når det er tilfældet, og siden 2010 har landets brandvæsner haft mulighed for at sende en regning.

- Der er enkelte institutioner, der er "faste kunder", hvis man kan sige det sådan. Men min fornemmelse er, at brugerbetalingen har hjulpet, og at det samlet set har bidraget til et færre antal blinde alarmer, om end antallet er stabilt og fortsat for højt, lyder det fra brandchef Finn Antonisen.

Han peger i den forbindelse på, at pengene kunne gå til rådgivning og uddannelse af personale, og at man i bund og grund kunne få meget forebyggelse af blinde alarmer for det samlede beløb .

- Min erfaring er, at der hvert år er en række brande, der kunne være endt med store brandskader og i nogle tilfælde med tab af menneskeliv, hvis der ikke havde været et automatisk brandalarmeringsanlæg, konstaterer Finn Antonisen og tilføjer slutteligt:

- Det er et langt sejt træk, der skal til, hvis man vil reducere antallet af blinde alarmer. Det er mennesker, vi har med at gøre, men kan vi med en målrettet indsats bare halvere antallet, så vil det være rigtig, rigtig fint.

De mange blinde alarmer et generelt problem over stort set hele landet, og ifølge de foreløbige tal for 2014 var der 14.413 af den type alarmer på landsplan.