En pumpe sad fast og gav "gratis" benzin
Benzinpriserne stiger og stiger, og derfor udnyttede flere billister, at OK-tanken ved Dagli'Brugsen i Nysted i mandags spyttede "gratis" benzin ud.
Synderen var en pumpe, der sad fast, og den gjorde mandag mellem klokken 9 og klokken 21.30, at man kunne tanke ubegrænset benzin ved Dagli’Brugsen. Ifølge politiet er det billister, der har betalt kontant, der har kunnet benytte sig af "tilbuddet".
Da fejlen blev opdaget var tanken blevet tappet for 1.240 "ekstra" liter benzin.
Politiet undersøger i øjeblikket videoovervågningen.