Sigtelse om at true embedsmand i funktion og overtrædelse af våbenloven blev resultatet af et simpelt butikstyver for en 28- årig kvinde.
Onsdag midt på eftermiddag blev politiet kaldt til Midtpunktet i Jernbanegade i Nykøbing, hvor en vagt havde tilbageholdt en butikstyv. Tyven ville ikke medvirke til noget som helst og forlod Midtpunktet, men blev standset af betjentene kort efter. Der var tale om en 28-årig kvinde fra Nykøbing.
Da hun blev anholdt, truede hun den ene politibetjent. Ved anholdelsen fandt politiet en enhåndsbetjent hobbykniv på kvinden. Sigtelserne mod kvinden, som er godt kendt af politiet i forvejen, løber derfor op i butikstyveri, trusler mod tjenestemand i funktion samt overtrædelse af våbenloven.