Annonce
112

Byret afgør spørgsmål om dørlukning i sag mod tidligere FE-chef

Den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, og hans forsvarere ser gerne, at dørene er åbne for offentlighed og presse, når sagen mod ham starter i slutningen af oktober. (Arkivfoto). Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Lars Findsens forsvarere vil have åbne døre under retssag, hvorimod anklagemyndigheden vil have dem lukket.

Fredag klokken 14.15 bliver næste kapitel i sagen mod den tidligere chef i Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen skrevet.

Det sker, når Retten i Lyngby afsiger kendelse om, hvorvidt dørene skal lukkes eller ej, når sagen efter planen begynder i slutningen af oktober.

Her skal det afgøres, om Findsen gjorde sig skyldig i landsforræderi, da han ifølge anklagemyndigheden videregav hemmelige oplysninger til journalister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en anden sag om dørlukning afgjorde Højesteret i slutningen af juni, at dørene skal være åbne for offentligheden og medier, når sagen mod en tidligere ansat i Politiets Efterretningstjeneste, der er sigtet for at have lækket fortrolige oplysninger, begynder.

Egentlig havde den tidligere PET-ansatte tilkendegivet, at han ville tilstå, og et retsmøde var i den forbindelse berammet i Københavns Byret 9. februar.

Byretten havde forud for det afgjort, at dørene skulle være lukkede.

Den kendelse blev dog kæret af den tidligere PET-ansatte, og 7. februar led anklagemyndigheden et nederlag i landsretten i spørgsmålet om lukkede døre, da det blev afgjort, at de skulle være delvist åbne.

Sagen blev derfor udskudt med henblik på at få spørgsmålet afgjort ved Højesteret.

Heller ikke her fik anklagemyndigheden medhold i, at dørene skal lukkes.

I forbindelse med spørgsmålet om dørlukning i sagen mod den tidligere PET-ansatte sagde Rigsadvokaten - som er anklagemyndighedens øverste instans - at åbne døre kunne komme til at betyde, at man må droppe sagen.

Da der ifølge Rigsadvokaten er risiko for at komme til at dele hemmelige oplysninger med offentligheden.

Om det samme gør sig gældende i Findsen-sagen, vides ikke. Anklagemyndigheden har forud for kendelsen fredag ikke ønsket at kommentere det spørgsmål.

- Endnu afventer vi rettens afgørelse, lyder det.

Afgørelsen i Højesteret medførte, at parterne i sagen mod Lars Findsen ville indsende flere dokumenter - såkaldte processkrifter - til retten.

I skrifterne kan forsvarerne og anklagemyndigheden komme med flere og uddybende argumenter for, hvorfor de mener, at retten skal følge deres påstande.

Lars Findsens forsvarere ønsker, at sagen skal køre for åbne døre. Omvendt mener anklagemyndigheden, at det er afgørende, at dørene lukkes.

Uanset hvad Retten i Lyngby når frem til, har Lars Findsens forsvarere og anklagemyndigheden mulighed for at kære kendelsen til Østre Landsret, hvis de ikke får medhold.

I sidste ende kan spørgsmålet om dørlukning - lige som i sagen mod PET-manden - ende for Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet afgør, at spørgsmålet er af principiel karakter.

/ritzau/

  • Lars Findsen
    Den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, og hans forsvarere ser gerne, at dørene er åbne for offentlighed og presse, når sagen mod ham starter i slutningen af oktober. (Arkivfoto). Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder