Annonce
112

Chauffør går fri for otte voldtægter - fik syv år i byretten

Lastbilchauffør bliver i landsretten frikendt for otte voldtægter. Han blev idømt syv års fængsel for voldtægter og vold af hans daværende kæreste ved Retten i Næstved tidligere på året. (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 39-årig mand er frikendt for otte voldtægter, men bliver i landsretten dømt for vold og vidnetrusler.

En 39-årig lastbilchauffør er blevet frikendt for otte voldtægter.

Det er sket tirsdag ved Østre Landsret, oplyser mandens forsvarer, Morten Wosylus Kamp.

Den 39-årige Brian Strikkertsen Christensen blev ellers tidligere på året idømt syv års fængsel ved Retten i Næstved.

Retten kendte ham dengang skyldig i otte voldtægter og omfattende vold mod hans daværende kæreste.

- Landsretten har frifundet min klient for alle voldtægterne og alene dømt for seks tilfælde af vold og et tilfælde af vidnetrusler, fortæller Morten Wosylus Kamp.

Den daværende kæreste har vidnet i sagen, og hendes forklaring var i byretten med til at få manden dømt.

Morten Wosylus Kamp forklarer, at et flertal af nævningerne i landsretten havde et andet syn på forklaringen.

De mener, at forklaringen havde en sådan karakter, at der i vid udstrækning måtte ses bort fra den.

Manden er blevet idømt otte måneders fængsel. Han har siddet varetægtsfængslet siden september 2017, fortæller advokaten, der tilføjer, at hans klient er lettet.

- Man kan med sindsro sige, at han er lettet over, at han er blevet frifundet i det omfang. Han er lettet over resultatet, siger Morten Wosylus Kamp og fortsætter:

- Der var noget på spil for borgeren, fordi anklageren påstod, at han skulle i fængsel i otte år.

Manden har nægtet sig skyldig i stort set alle anklager.

Voldtægterne og volden, som byretten fandt manden skyldig i, skulle være foregået fra december 2016 til august 2017 i både hans og kærestens hjem samt i hans lastbil.

Ved en af de påståede voldtægter, som han nu er frifundet for, hævdede anklagemyndigheden, at manden havde bundet kæresten til en seng og stoppet en rød kugle i munden på hende, så hun ikke kunne skrige.

Herefter stod voldtægten på gennem fem timer, lød påstanden.

Undervejs førte han ifølge anklagemyndigheden i øvrigt en køkkenkniv op langs kærestens inderlår, mens han truende udtalte: "er du klar over, at Peter Lundin er min bedste ven".

Men disse elementer har landsretten altså valgt at forkaste.

  • Landsret: Præst forgreb sig på sognebørn
    Lastbilchauffør bliver i landsretten frikendt for otte voldtægter. Han blev idømt syv års fængsel for voldtægter og vold af hans daværende kæreste ved Retten i Næstved tidligere på året. (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem