Annonce
112

Christian Kjærs tur til bageren resulterer i fængselsstraf

- Der er ingen beviser, så jeg har det egentlig godt med en betinget dom, siger rigmand om fængselsstraf.

Hofjægermester, kammerherre, advokat, eks-politiker, rigmand og nu også dømt kriminel.

Den 75-årige Christian Kjær har mange titler, og torsdag har han fået endnu en.

Her har Retten i Lyngby valgt at straffe den kendte mangemillionær med betinget fængsel i 30 dage og en frakendelse af kørekortet i et år.

Hertil kommer en bøde på 10.000 kroner.

Sanktionen er en konsekvens af Christian Kjærs møde med en trafikofficial ved et cykelløb i Nordsjælland 18. august sidste år.

Den pågældende morgen havde Kjær været et smut til bageren, men på vejen tilbage blev han bedt om at køre en anden vej.

Den instruks havde kammerherren dog tilsyneladende ikke tænkt sig at følge. Og da den frivillige official fra cykelløbet stillede sig op foran Kjærs blå Tesla, trykkede kammerherren ifølge retten forsigtigt på speederen.

- Vi finder det bevist, at han (den frivillige, red.) er blevet ramt, og at tiltalte har tilsidesat færdselsloven på særlig hensynsløs måde, siger retsformanden i forbindelse med domsafsigelsen.

Påkørslen skete dog med så lav fart, at den ifølge retten kan sidestilles med et "skub". Offeret fik alene et blåt mærke.

Christian Kjær har nægtet sig skyldig og hævdet, at det omvendt var den frivillige trafikofficial, der angreb ham med en stav.

I øvrigt siger han, at han alene modsatte sig instrukserne af hensyn til andre trafikanters sikkerhed. Men den forklaring valgte retten altså at forkaste.

Det tager kammerherren dog med ro.

- Der er ingen beviser, så jeg har det egentlig godt med en betinget dom. Det bliver aldrig til mere, siger han i sekunderne efter dommen.

Rollen som tiltalt i en straffesag har i det hele taget ikke virket til at påvirke den 75-åriges humør.

Dagen igennem har han småsnakket med tilhørerne i retssalen, og umiddelbart inden domsafsigelsen tilbød han de tilstedeværende journalister et væddemål om, hvorvidt han ville blive dømt.

- Tror I, jeg kommer i fængsel? Vi kan vædde et rundstykke, sagde han muntert.

Ud over en række titler såsom kammerherre og hofjægermester er Christian Kjær tidligere lokalpolitiker for De Konservative og advokat. Han blev født ind i cementvirksomheden FLSmidth og har besiddet en række bestyrelsesposter.

Det er dog især venskabet med nu afdøde prins Henrik og ikke mindst ægteskabet med Spies-arvingen Janni Spies, der har sendt ham på forsiden af aviser og ugeblade.

Christian Kjær har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen til landsretten.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele