Annonce
112

Christianit kan få fire års forbud mod ophold på Christiania

Den københavnske fristad Christiania kunne i september i år fejre 50-års fødselsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er nødvendigt for at forebygge alvorlig kriminalitet, at en mand får et opholdsforbud, mener anklager.

Han bor på Christiania, men måske må christianitten snart ikke opholde sig på fristaden og altså ved sit hjem længere.

Den 45-årige mand sidder på anklagebænken i Københavns Byret, hvor han er tiltalt for 19 forhold om salg eller medvirken til salg af knap otte kilo hash fra et træskur på Christiania.

Det skulle være sket fra 22. januar til 3. marts i år, og anklager Tasi Nørskov-Jensen mener, at det foruden en fængselsstraf skal koste den 45-årige et opholdsforbud.

- Det er min opfattelse, at et forbud skal vare ikke under fire år, siger hun.

Sagen er den første, hvor anklagemyndigheden går efter at forbyde en christianit ophold på Christiania.

Muligheden for at give et forbud mod at færdes og opholde sig bestemte steder i en periode på mellem et og ti år, opstod i forbindelse med den såkaldte bandepakke 3, som blev vedtaget i efteråret 2017.

Værktøjet, som har til formål at forebygge ny kriminalitet, er før blevet brugt mod medlemmer af bande- og rockergrupperinger.

Sagen mod den 45-årige er en del af et sagskompleks, der er blevet døbt Big Bang, og her risikerer i alt tre mænd fra Christiania at få et forbud mod at opholde sig på deres egen bopæl.

Den 45-årige christianit har to børn, men de har ikke adresse hos ham.

Det er indgribende, medgiver anklageren. Men det er dog ifølge Tasi Nørskov-Jensen nødvendigt, hvis man ønsker at forebygge, at den tiltalte begår lignende kriminalitet igen.

- Anklagemyndigheden har begrænset sig til det absolut nødvendige, siger hun med henvisning til, at Christianshavn eksempelvis ikke er medtaget i zonen.

Manden på anklagebænken er tidligere dømt i en omfattende sag om hashhandel på Christiania, der har fået tilnavnet Operation Nordlys. Det kostede ham to et halvt års fængsel.

Forsvarsadvokat Anders Schønnemann Olesen bestrider ikke, at der er blevet solgt hash fra boden, eller at hans klient har været en del af det.

Men mens anklageren også mener, at den tiltalte skal hæfte for andres salg i boden, som den 45-årige skulle have haft en ledende rolle i, mener forsvaret, at han alene kan stå til ansvar for sit eget hashsalg.

Derfor mener Anders Schønnemann Olesen alene, at han bør dømmes for salg af godt 2,6 kilo hash, og at det skal koste en dom på halvandet års fængsel. Han mener ikke, at der bør gives et opholdsforbud.

- Det bør han frifindes for, siger Anders Schønnemann Olesen.

Der ventes dom i sagen senere mandag.

Ved siden af Den Grå Hal på Christiania er Pusher Street, hvor der gennem tiden er solgt meget hash fra boder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Christiania
    Den københavnske fristad Christiania kunne i september i år fejre 50-års fødselsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Christiania
    Ved siden af Den Grå Hal på Christiania er Pusher Street, hvor der gennem tiden er solgt meget hash fra boder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?