Tre indbrud i Maribo i weekenden - og et i Blands
To bærbare computere, smykker og nogle mobiltelefoner blev udbyttet af et indbrud i en ejendom på Birketvej i Blands i fredags. Et vindue er brudt op. To bærbare computere blev tilsvarende udbyttet af et indbrud samme dag på Engpibervej i Maribo.
På Hybenvej er en terrassedør brudt op med et koben, men her har en alarm tilsyneladende skræmt indbrudstyven, idet intet er stjålet. På Egerhønevej har der også været udbudne gæster i weekenden, men her har interessen mest samlet sig om en skuffe med lingeri.