Annonce
112

Cykeltyve hærger Lolland-Falster

Dette billede af den bil, som cykeltyvene operer fra, er blevet delt i flere lokale facebookgrupper.

Der bliver i øjeblikket stjålet masser af cykler på Sydhavsøerne. Den samme bil er set flere steder, hvor cykeltyvene har slået til.

Lokalpolitiet kan melde om sporadiske cykeltyverier på Lolland-Falster. Men kigger man på Facebookopslag, som florerer både i lokale grupper, men også hos privatpersoner i området, er cykeltyverierne meget massive i flere byer.

Og mange af tyverierne er tilsyneladende sket fra den samme bil. En hvid Mercedes Vito.

Det er typisk ved skoler, idrætshaller og togstationer, at tyvene slår til.

Flere gange de sidste dage er der blandt andet stjålet cykler i Sakskøbing-området.

Janne Hansen, som er centerleder i Sakskøbing Sportscenter, fortæller, at cykeltyvene blandt andet var på spil ved centret tirsdag:

- En af mine ansatte opdagede tirsdag eftermiddag den hvide Mercedes holde ulovligt parkeret på parkeringspladsen ved centret. Han tog kontakt til de tre i bilen, som forklarende, at de gerne ville ind i hallen for at købe badetøj. Men de forsvandt dog fra stedet igen.

Senere tirsdag eftermiddag bliver det så opdaget, at der er stjålet fire nye cykler fra cykelparkeringen ved svømmehallen.

Onsdag har cykeltyvene slået til ved stationen i Sakskøbing, hvor tre mænd i Mercedesen har taget en cykel, som den ene kørte væk på, og de to øvrige kørte videre i bilen.

De tre personer i den hvide Mercedes beskrives ifølge Janne Hansen som en kraftig, midaldrende mand og to unge mænd på omkring 15-17 år, hvor den ene beskrives som kraftig og den anden høj. Alle tre mellemeuropæiske af udseende.

- Jeg har delt et opslag om cykeltyverierne på Facebook, og siden har jeg fået fortalt, at mange har set bilen og cykeltyvene, som optræder fuldstændig upåvirket, selvom vidner prøver at konfrontere dem med tyverierne.

- Det er typisk nye dyre cykler, som de går efter, fortæller Janne Hansen, som fra et vidne har fået fortalt, at mændene i Mercedesen ikke lader sig skræmme af, at cyklerne både kan være låst og låst fast til cykelstativ eller lignende; de har en boltsaks med.

- De er fuldstændig uden skrupler, mener Janne Hansen.

På Halstedhus Efterskole blev ikke mindre end 16 cykler stjålet fra eleverne, mens de lå og sov.

- Vi kan se på overvågningen, at der ved to-tiden natten til onsdag først kommer en bil, som holder på vejen lige udenfor skolen. Ud stiger en mand med noget, der ligner en boltsaks, i hånden. 10 minutter senere kom en hvid kassevogn, og så læsser tre-fire mænd de mange cykler og kører igen, fortæller forstander Ulrik Murel.

- Vi har en mistanke om, at tyvene har undersøgt forholdene, inden de slog til om natten. Da de kommer om natten, forsøger de nemlig med det samme at skubbe til et af vores skjulte overvågningskameraer, som man ikke sådan lige kan få øje på.

Ulrik Murel oplyser, at politiet har kontaktet skolen torsdag med lovning om at komme på skolen i et forsøg på at finde fingeraftryk efter cykeltyvene.

Lokalpolitiet kan fortælle, at den Mercedes Vito, som tilsyneladende er et vigtigt element i de mange cykeltyverier, har en dansk nummerplade. Det skyldes, at den tidligere danske ejer for nylig har solgt bilen. Bilen er efter salget ikke blevet omregistreret.

Ser man bilen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

  • Dette billede af den bil, som cykeltyvene operer fra, er blevet delt i flere lokale facebookgrupper.
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem