En 49-årig mand er død, efter at han blev ramt af en bil.
En 49-årig mand døde tirsdag aften på Herning Sygehus efter en trafikulykke i Tarm tidligere på dagen.
Ulykken skete, da manden kom cyklende på Tværvej og ville køre uden om en parkeret bil.
- Da han trak ud på vejen blev han ramt af en bil, der kom kørende i samme retning som ham, forklarer vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Ved påkørslen blev cyklisten slynget op i luften og ramte den bil, der påkørte ham. Han blev hårdt kvæstet bragt til sygehuset, men hans liv stod ikke til at redde.
/ritzau/