Indvandrerunge på damecykler standsede cyklister og kropsvisiterede dem. Tredje gang udviklede det sig til et røveri.
En gruppe indvandrerunge på damecykler standsede sagesløse cyklister og kropsvisiterede dem på Nørrebro natten til søndag, oplyser Københavns Politi.
Tredje gang udviklede det sig til et regulært røveri, da en cyklist blev trukket ind i en port i Griffenfeldsgade, truet med pistol, slået i ansigtet og truet til at udlevere visa- og sygesikringskort.
Få minutter forinden var en anden cyklist blevet trukket ind i en baggård i samme gade og kropsvisiteret.
Der var også i dette tilfælde tale om fire unge mænd på damecykler. Tidligere på aftenen skete en lignende episode ved Rantzausgade.
/ritzau/