Annonce
112

Dansker får livstid i fængsel i Bahrain

En appeldomstol i Bahrain stadfæster livstidsdom mod dansker, der er dømt for at ville vælte landets regime.

Dommen mod den danske statsborger i Bahrain Abdulhadi al-Khawaja, der er idømt livstid i fængsel for at ville forsøge at vælte landets regime sammen med 21 andre, er stadfæstet af landets appeldomstol.

Det skriver hjemmesiden gulfnews.com.

Dermed får Abdulhadi al-Khawaja ikke noget ud af den appel, som han indgav efter den dom, der faldt ved en militær domstol i Bahrain den 22. juni.

Her blev Abdulhadi al-Khawaja dømt for seks forskellige anklagepunkter.

Onsdagens dom bliver bekræftet af Abdulhadi al-Khawajas datter Maryam, der beskriver begivenhederne ved retssagen på sin Twitter-profil. Her skriver hun:

- Er lige kommet ud fra fars appeldom. Dommen blev bekræftet, ingenting har forandret sig.

Al-Khawaja blev blandt andet kendt skyldig i at forsøge at omvælte regimet og kongefamilien og med magt forsøge at ændre forfatningen og indføre en republik.

En svensk statsborger, der sammen med danskeren og 20 andre var for retten, blev også dømt til livstid for terror og forsøg på at vælte Bahrains styre, oplyser det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge gulfnews.com har retten stadfæstet dommen for alle de dømte.

9 personer fik livstid, 10 personer fik 15 års fængsel, 2 af de dømte fik 5 år, mens 1 slap med 2 år bag tremmer.

Den 50-årige Al-Khawaja, der har boet i Danmark i en årrække efter at have fået politisk asyl og siden statsborgerskab, er også dømt for i tale og skrift at opildne befolkningen til at forandre regimet.

At sprede had mod kongen og regeringen er en grov anklage i Bahrain, og anklageren gik efter dødsstraf til al-Khawaja.

Den irske menneskerettighedsorganisation Front Line har fortalt, at al-Khawaja er udsat for tortur og voldtægtsforsøg, mens han har været i militærets varetægt.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder