- Det har i tidligere sager været praksis, at retten i sager om sædelighedskriminalitet inden for familien har valgt en tidsbestemt straf frem for forvaring.
- I den såkaldte Brønderslevsag omstødte Vestre Landsretten også en forvaringsdom fra byretten.
- For at idømme forvaring skal to betingelser i udgangspunktet være opfyldt. Den dømte skal for det første kendes skyldig i alvorlig personfarlig kriminalitet eller sædelighedskriminalitet. For det andet skal han være farlig.
- I forbindelse med personfarlig kriminalitet skal man udgøre det, som i straffeloven hedder en "nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed".
- Når det gælder sædelighedskriminalitet, skal den dømte udgøre en "væsentlig" fare.
- Kravet til at udgøre en "nærliggende" fare er større end at udgøre en "væsentlig" fare. I tilfælde med personfarlig kriminalitet vil den dømte derfor skulle have flere tidligere domme for at kunne idømmes forvaring. Det vil også ofte være påkrævet i sædelighedssager.
- For at kunne idømme forvaring skal yderligere en betingelse være opfyldt. Retten skal vurdere, at forvaring er den eneste mulighed for at forebygge en eventuel fare.
/ritzau/