Annonce
112

Efter et år bag tremmer erkender direktør bedrageri for 210 millioner

Advokat Kåre Pihlmann har i Retten på Frederiksberg forsvaret en direktør i en stor bedragerisag. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Direktøren i Fauna Energi og andre selskaber skrabede millioner sammen ved grov kriminalitet.

En direktør tilstår tirsdag i Retten på Frederiksberg bedrageri for 210 millioner kroner overfor investorer og selskaber. Martin Storm Rasmussen straffes med fængsel i fem år.

Tilståelsen falder, præcis et år efter at den 43-årige mand blev anholdt af betjente fra Københavns Politi.

Lige siden har han siddet varetægtsfængslet. Netop opholdet i Vestre Fængsel gjorde ham til en kendt person i en større offentlighed, idet han medvirkede i tv-programmet "Indefra" med Anders Agger på DR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erkendelsen falder i ganske få sætninger og uden nogen forklaring i øvrigt.

- Ja, det er korrekt, siger han, da forsvareren spørger, om det er rigtigt, at han svindlede en række investorer for i alt 175 millioner kroner.

Iført sort t-shirt og blå cowboybukser har han taget plads midt i retslokalet. På grund af en ryglidelse er hans bevægelser langsomme.

Martin Storm Rasmussen bekræfter, at han førte de mange mennesker bag lyset. De var blevet lovet store afkast, hvis de investerede i hans ide med at købe aktiver i konkursboer og derefter sælge dem til et højt afkast.

Men i virkeligheden var der ingen projekter af den slags.

Desuden tilstår han at have svindlet selskaber, der lånte ham i alt 35 millioner kroner.

Svindelnummeret kaldes på engelsk "a ponzi scheme". Netop den betegnelse bruger anklager Magnus Petersen, da han beder om en straf på fængsel i fem år og seks måneder.

Det dækker over en slags pyramidespil. For at kunne betale de første investorer er det nødvendigt at få fat i nye.

- De er alle ofre for en systematisk velsmurt maskine, siger anklageren. Blandt investorerne er privatpersoner, der har mistet hele deres opsparing.

Derimod har forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, i sin tale til dommeren argumenteret for en straf på fængsel i fire år og seks måneder.

I den forbindelse fremhæver han, at varetægtsfængslingen i en sag om økonomisk kriminalitet har været usædvanlig langvarig.

- Den har sat tydelige spor på både psyke og legeme, lyder det.

I virkeligheden gik en stor del af de mange millioner til at dække økonomiske problemer i Storm Rasmussens virksomheder. Herunder Fauna Energi, City Logistic, Onside Betting og psykologforretningen Acindria.

Ved anholdelsen sidste sommer lød sigtelsen på 307 millioner kroner, men anklageren er indforstået med, at sagen lander på 210 millioner.

Kun et par spørgsmål har anklageren til direktøren, der af nogle er blevet kaldt "Guld-Martin". Kan han huske køb af guld?

- Det har jeg ingen erindring om, så det kan jeg ikke svare på, siger Martin Storm Rasmussen. Heller ikke køb af kryptovaluta siger ham noget.

Bedrageriet skete gennem næsten to år. Til sidst blev det hektisk for direktøren. Politiet gav ham en overfaldsalarm. Årsagen var, at han var blevet udsat for tvang fra "et miljø", bemærker forsvareren.

Miljøet identificeres ikke nærmere. Men i et tidligere retsmøde er der refereret til bandemiljøet.

/ritzau/

  • Straffesag mod Morten Messerschmidt indledes
    Advokat Kåre Pihlmann har i Retten på Frederiksberg forsvaret en direktør i en stor bedragerisag. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb