Annonce
112

Dom i sag om drab på gravid i 2016 udskydes til efteråret

Fredag afsiger byret kendelse om, hvorvidt skjulte optagelser må bruges som bevis. Dom ventes til efteråret.

En ventet dom i en sag om drabet på højgravide Louise Borglit i 2016 udskydes med mindst tre måneder. Dommen afsiges til efteråret.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi mandag på Twitter.

Sagen skulle efter planen være afgjort i juni, men den er blevet forsinket, blandt andet fordi byretten skal tage stilling til, hvorvidt skjulte optagelser foretaget af en agent fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) må bruges som bevis i sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De ekstra retsdage, der er afsat til sagen, er 27. september og 10. oktober, oplyser anklagemyndigheden.

Inden da - fredag den 30. juni - afsiger Retten i Glostrup kendelse om, hvorvidt de skjulte lydoptagelser må bruges som bevis i sagen.

Optagelserne er foretaget i fængslet, hvor den tiltalte, der i dag er 29 år, afsoner en dom for drabsforsøg.

En PET-agent blev indsat i fængslet med dæknavnet 'Frank' og en historie om, at han var der, da han var taget i forbindelse med en sag om hash og vold i Grønland.

Han fik samvær med den 29-årige i fængslet, og i omkring tre uger talte de sammen - blandt andet om drabet på Louise Borglit i Elverparken i Herlev i 2016.

Anklagemyndigheden har under sagen afspillet 73 skjulte optagelser, heraf er de 72 lydklip, mens det sidste er et videoklip.

Specialanklager Bo Bjerregaard fra Københavns Vestegns Politi har under sagen sagt, at han mener, at alle regler er blevet overholdt, og han har sammenlignet brugen af undercover-betjenten med, at en betjent overhører en samtale på en bar.

Diametralt modsat ser forsvarsadvokat Christina Schønsted på optagelserne. Hun mener, at de er ulovlige.

Ifølge hende har optagelserne karakter af en afhøring, hvilket betyder, at hendes klient burde have fået en sigtets rettigheder - herunder være gjort bekendt med, at han havde ret til ikke at udtale sig samt at have en forsvarer til stede.

Optagelserne udgør hovedparten anklagemyndighedens materiale mod den tiltalte 29-årige. Om de må bruges, afsiger byretten kendelse om fredag klokken 13.15. Det sker uden afholdelse af retsmøde.

Den 29-årige nægter sig skyldig i drab. Til efteråret afsiger byretten skyldkendelse i sagen samt udmåler en eventuel straf, såfremt han kendes skyldig i knivdrabet.

Anklagemyndigheden vil have manden idømt fængsel på livstid eller alternativt en forvaringsdom, der ligesom livstid er en dom om indespærring på ubestemt tid.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar