Annonce
112

Dommer fængsler udleveret mand i omfattende narkosag

Efter udlevering fra Holland er en 46-årig mand fængslet i et grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han mistænkes for indsmugling af op mod et halvt ton hash. Sagen mod ham indgår i et større kompleks om indsmugling af både hash og kokain. Foto: Per Johansen, pressefoto, Domstolsstyrelsen/arkiv/Free

46-årig mand er fængslet i en stor narkosag med forgreninger til flere andre lande. Flere end 20 er fængslet.

I en sag om indsmugling af op mod et halvt ton hash har en dommer i Aarhus onsdag varetægtsfængslet en 46-årig mand.

Manden blev forleden anholdt af hollandsk politi og derefter udleveret til Danmark, oplyser politiet.

Sigtelsen drejer sig om 300-500 kilo hash, oplyser anklageren i sagen, Mette Fladkjær.

De nærmere detaljer i sagen ønsker anklageren ikke at sige noget om. Hun henviser til, at dørene til retsmødet blev lukket af hensyn til den fortsatte efterforskning.

Den 46-årige overvejer, om han vil kære afgørelsen om fængsling til Vestre Landsret. Fristen er sat til 23. juli.

Sagen indgår i et stort kompleks, som drejer sig om smugleri af og handel med såvel hash som kokain.

Efter længere tids efterforskning slog specialgruppen Særlig Efterforskning Vest (SEV) i marts til i samarbejde med betjente i Sverige og Holland. Ved den lejlighed blev i alt 20 personer anholdt.

Under aktionen blev der beslaglagt omkring 900 kilo hash, og undervejs i efterforskningen har politiet i alt beslaglagt 1,7 ton hash og 11 kilo kokain. Desuden har man fundet store pengebeløb.

En måneds tid senere slog politiet til igen og anholdt yderligere 11 personer.

Flere af de anholdte er løsladt igen, men flere end 20 personer sidder fængslet i sagen alene i Danmark.

SEV har tidligere oplyst, at man under efterforskningen har samarbejdet med politiet i Holland, Sverige og Spanien.

Foruden aktionerne i Danmark er der foretaget en lang række ransagninger og undersøgelser i andre lande. De aktioner har også ført politiet på sporet af andre narkosager med andre gerningsmænd.

I de andre sager er der samlet blevet beslaglagt yderligere 500 kilo hash, 42 liter amfetaminolie, der svarer til cirka 60 kilo amfetamin, 20 kilo kokain, to kilo heroin og 88 kilo amfetamin.

Den første dom i sagen er allerede faldet herhjemme.

I midten af juni blev en 33-årig mand i en tilståelsessag ved Retten i Aarhus idømt fire og et halvt års fængsel for at smugle 800 kilo hash til Danmark og for groft hæleri.

Dommen for groft hæleri skyldes, at han i oktober sidste år var i besiddelse af en kuffert med en million kroner i kontanter.

Kufferten med de mange penge blev opdaget af tolderne i lufthavnen i Malaga, da en anden person forsøgte at smugle den ind i Spanien, hvor pengene skulle gives til en tredje person.

  • Retten i Aarhus
    Efter udlevering fra Holland er en 46-årig mand fængslet i et grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han mistænkes for indsmugling af op mod et halvt ton hash. Sagen mod ham indgår i et større kompleks om indsmugling af både hash og kokain. Foto: Per Johansen, pressefoto, Domstolsstyrelsen/arkiv/Free
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem