Annonce
112

Dommer forlænger terrorfængsling - men sætter kort frist

To terrorsigtede accepterede frivilligt forlængelse af fængsling. Dommer satte kort frist for en tredje.

Tre terrormistænkte personer opholder sig formentlig i udlandet, og på grund af dem skal det fortsat være hemmeligt, hvad en terrorsag fra december i fjor nærmere drejer sig om.

Onsdag valgte Retten på Frederiksberg endnu engang at afholde et retsmøde i sagen for dobbeltlukkede døre. Dermed forbliver sigtelserne i sagen hemmelige indtil videre.

To kvinder på 20 og 21 år og en mand på 58 er fængslet i sagen. Manden og den ældste kvinde havde forud for dagens retsmøde accepteret en fortsat frihedsberøvelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 20-årige kvinde var imidlertid mødt op i retten med sin advokat, Jesper Storm Thygesen.

Og selv om det er normalt i sager af denne type, at en varetægtsfængsling forlænges med fire uger ad gangen - det er sket ved de tidligere retsmøder - så skete det ikke tirsdag.

Dommer Søren Hafstrøm valgte nemlig alene at forlænge fængslingen af kvinden i to uger. På grund af de lukkede døre vil han ikke uddybe hvorfor.

Den 21-årige kvinde har fået sin fængsling forlænget i en enkelt uge, da det er, hvad hun på forhånd havde accepteret. Om der ville være grundlag for en længere frist, har retten ikke taget stilling til.

Den 58-årige mands fængsling skal foreløbig stå på i endnu fire uger.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) i samarbejde med flere politikredse gik klokken 05 om morgenen i aktion i sagen. Flere blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.

En af de sigtede blev løsladt, mens den 58-årige mand og den 20-årige kvinde blev fængslet. Den 21-årige kvinde blev først fængslet nogle dage senere. Hun var nemlig i udlandet, da aktionen fandt sted, men hun blev pågrebet, da hun vendte hjem fra ferie.

En af de mænd, som er mistænkt i sagen, og som angiveligt befinder sig i udlandet, er efterlyst i en anden sag om bandekriminalitet.

Ellers er oplysningerne om sagen sparsomme. Specialanklager Anders Larsson har dog tidligere oplyst, at den palæstinensiske organisation Hamas spiller en rolle i sagen.

/ritzau/

Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget