Annonce
112

Østjysk mand får 17 år for narko og våben - tjente 14 millioner

Kun et par timer har det taget for Retten i Randers at behandle en sag om usædvanligt store mængder narko. Resultatet blev fængsel i 17 år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
33-årig tilstår i retsmøde i Randers. Kokain og hash blev leveret i Østjylland og i København.

En mand har fredag i et retsmøde i Randers tilstået indsmugling af blandt andet 167 kilo kokain og 3,2 ton hash.

Retten har besluttet at sprænge den normale straframme, og resultatet er blevet en dom på fængsel i 17 år.

Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Igennem mere end to år stod han sammen med andre bag indsmugling og salg af de ulovlige stoffer. Leverancerne skete blandt andet på Djursland, i Aarhus, i Fredericia og i København.

Den dømte er 33-årige Jahja Omar Cheik Ahmad fra Østjylland. Han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i april sidste år.

Under opklaringen af sagen har politiet draget nytte af, at kolleger i andre europæiske lande fik hul på ellers krypterede kommunikationsmidler.

EncroChat og Sky ECC har været populære blandt kriminelle, og adgangen til de ellers hemmeligholdte beskeder har ført til beviser, der er blevet brugt i en lang række sager i flere forskellige lande.

Men danske betjente har også haft en fremadrettet efterforskning, oplyser specialanklager Lise Hebsgaard til Ritzau.

Politienheden NSK har arbejdet sammen med spansk politi, Skattestyrelsen og kolleger i Fyns Politi, Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Politi, fremgår det af pressemeddelelsen.

Ved anholdelsen blev der beslaglagt indestående på konti, bitcoins og et ur til en samlet værdi af cirka to millioner kroner hos den 33-årige, oplyser anklageren.

I fredagens dom indgår, at han får konfiskeret i alt 14 millioner kroner, som han skal have tjent på den grove kriminalitet.

Også besiddelse af to pistoler, et maskingevær og en maskinpistol indgår i tilståelsen.

Den 33-årige har modtaget dommerens afgørelse. Han har altså valgt ikke at anke til landsretten for at få nedsat straffen.

Ifølge specialanklageren har han været i toppen af et kriminelt netværk.

- Dommen er et resultat af en grundig og målrettet efterforskning mod den nu dømte, som har haft en central rolle i indsmuglingen af meget store mængder hård narkotika til Danmark, primært Østjylland, udtaler hun i pressemeddelelsen.

Det er sjældent, at straframmen på 16 år i narkosager sprænges. Det skete første gang i december 2021 i Københavns Byret i sagen om Operation Goldfinger. Den handler om en albansk gruppes massive indsmugling af kokain i særligt indrettede biler. Dommen er under anke i Østre Landsret.

/ritzau/

  • Exteriør af retten i Randers mm
    Kun et par timer har det taget for Retten i Randers at behandle en sag om usædvanligt store mængder narko. Resultatet blev fængsel i 17 år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder