Annonce
112

Dommer nægter at gå fra stærkt forsinket straffesag i Aalborg

Det er snart fire år siden, at Retten i Aalborg modtog et anklageskrift mod en mand og en kvinde. De nægter sig skyldig i økonomisk kriminalitet. Nu er der udsigt til, at sagen endelig kan blive berammet. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Mand og kvinde er tiltalt for at have unddraget det offentlige for 7,5 millioner kroner i moms.

En dommer i Aalborg har torsdag besluttet at blive siddende bag podiet i en større sag om økonomisk kriminalitet.

Dommer Poul Erik Nielsen og de to domsmænd afviser en påstand fra to tiltalte om, at de tre er inhabile og derfor skal vige deres sæde.

Dermed er der langt om længe udsigt til, at den efterhånden gamle sag kan blive afgjort.

Snart er det fire år siden, at Nordjyllands Politi sendte anklageskriftet til retten. Tiltalen om momssvig for 7,5 millioner kroner blev rejst i december 2014.

Siden da har der imidlertid været rejst en stribe formelle og processuelle indsigelser. Blandt andet er det blevet undersøgt, om anklageskriftets udformning lever op til lovens krav. Også EU-retlige spørgsmål har været rejst.

For længe siden har retten besluttet at beskytte de tiltalte med et navneforbud. Begge, der i øvrigt er kommet op i 60'erne, nægter sig skyldige. De påståede lovovertrædelser skal være begået i perioden fra 2007 til 2010.

De tiltalte har ment, at dommer Poul Erik Nielsen tidligere er kommet med tilkendegivelser, som gav indtryk af, at han havde dannet sig en bestemt opfattelse af sagen.

En af forsvarerne, advokat Lars Henriksen, har tidligere afvist, at man har forsøgt at trække sagen i langdrag.

- Nej, det har vi ingen interesse i. Vi fremmer sagen alt det, vi kan, har advokaten sagt.

Tværtimod har der været tale om en række vigtige og spændende problemstillinger, mener Lars Henriksen. Den anden forsvarer er advokat Karoly Németh.

Det er blevet anslået, at retten skal bruge cirka 20 retsmøder, før det kan afgøres, om de to tiltalte er skyldige eller ej. Nu ventes det, at retten snart vil forsøge at finde datoer i kalenderen.

  • Momssag er blevet forsinket
    Det er snart fire år siden, at Retten i Aalborg modtog et anklageskrift mod en mand og en kvinde. De nægter sig skyldig i økonomisk kriminalitet. Nu er der udsigt til, at sagen endelig kan blive berammet. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem