Annonce
112

Drab på politimand giver forvaring til drabsmand

27-årig mand er i Østre Landsret idømt forvaring for drabet på politiassistent Jesper Jul.

Drabet på politiassistent Jesper Jul udløser også i Østre Landsret en forvaringsdom til drabsmanden. Det er en stadfæstelse af byrettens dom.

- Jeg skal kort bemærke, at det er et enigt nævningeting, som er nået frem til afgørelsen, fortalte retsformand Anne Birgitte Fisker, da hun torsdag læste dommen op for den 27-årige drabsmand.

Fra få meters afstand blev politiassistent Jesper Jul skudt i hovedet, da han om morgenen den 6. december 2016 stod ved sin hundepatruljevogn på en tilkørselsvej til Albertslund Politigård.

Det var den dengang 26-årige Mikkel Starsø Renard, der trykkede på aftrækkeren.

Pistolen - en kaliber 22 af typen Hammerli 2085 - havde han stjålet aftenen forinden i en skydeklub i Rødovre. Klubben meldte straks pistolen stjålet og sagde også, at man mistænkte Mikkel Renard.

Politiets vagtchef vurderede dog, at man kunne vente til dagen efter med at pågribe Mikkel Starsø Renard. Men allerede tidligt næste morgen slog han til foran politigården.

Under sagen er en video af drabet blevet vist. Både i by- og landsret. På den ser man, hvordan drabsmanden retter sit våben mod Jesper Jul og skyder.

Dommere og nævninger var da heller ikke i tvivl om, at Mikkel Starsø Renard var skyldig i drab, da kendelsen om skyld blev afsagt tidligere i denne uge. Selv påstod han, at der var tale om vold med døden til følge.

Torsdagens retsmøde blev overværet af cirka et dusin uniformerede politifolk. Det fik forsvarsadvokat Ulrik Sjølin Pedersen til at forlange dem vist ud af retten.

Han mente, at deres tilstedeværelse ville kunne påvirke dommen. Men retten gav ham ikke medhold.

- Hvis de vil møde op, må de være i civil. Havde det været rockere, så er der ingen tvivl om, at de ikke havde fået lov til at blive, siger advokaten.

På vegne af sin klient argumenterede Sjølin for en straf på 15 års fængsel. Men landsretten valgte altså den tidsubestemte sanktion forvaring i stedet.

Forvaring kan træde i stedet for straf, når retten vurderer, at den dømte er så farlig, at den tidsubestemte foranstaltning bedre kan beskytte samfundet mod den dømtes farlige tilbøjeligheder end en almindelig straf.

En forvaringsdømt kan tidligst prøveudskrives efter tre år, mens der ingen længstetid er for foranstaltningen.

Forvaringsdømte afsoner typisk i Anstalten ved Herstedvester.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem