Først blev en 12-årig dreng erklæret død efter en drukneulykke i Skallerup Klit Feriecenter, men en livredder fik ham genoplivet.
En 12-årig dreng slipper tilsyneladende uden skader efter en dramatisk drukneulykke i Skallerup Klit Feriecenter ved Hjørring.
Politiet fik mandag kort før klokken 16.00 en melding om, at drengen var druknet. En livredder på stedet fik dog genoplivet drengen.
- Drengen er nu indlagt på Aalborg Sygehus, men umiddelbart ser det ud til, at han slipper fra ulykken uden mén, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi.
/ritzau/