Dusører er en sjældenhed i danske kriminalsager

Vi kender dem fra amerikanske film. De lovløses ansigter pryder håndtegnede plakater, der er sømmet fast i døren ind til sheriffens kontor et sted i Det Vilde Vesten.

Men dusører, som den der for tiden er udstedt i forbindelse med de mange sager om stenkast på den fynske motorvej, bliver sjældent brugt i forbindelse med danske kriminalsager.

Det fortæller Janne Svärd, chefkonsulent hos Fyns Politi.

- Mig bekendt er det første gang i nyere tid, at der via Fyns Politi er udlovet en dusør, siger hun.

Dusøren på Fyn blev en realitet, efter at flere personer henvendte sig til politiet med et ønske om at udlove en økonomisk præmie for oplysninger, der kan føre til opklaring af sagerne.

Selv om det er privatpersoner, der udlodder dusøren, er det politiet, der står for det formelle.

Hos Fyns Politi er det Janne Svärd, der har været med til at udforme de konkrete kontrakter i forbindelse med dusøren.

I en sådan kontrakt bliver det blandt andet gjort klart, hvem de forskellige parter er, hvor lang tid dusøren er gældende, hvad der skal ske med beløbet, hvis det ikke bliver udbetalt, og eventuelle krav om anonymitet.

- Personen, der vil udlodde en dusør, kan godt have indflydelse på, hvad betingelserne for udbetalingen af dusøren er.

- Men i forhold til den kriminelle efterforskning, er det politiet, der bestemmer, siger Janne Svärd.

Ifølge hende gælder en dusøraftale normalt i fem år.

For at få en dusør udbetalt skal man komme med oplysninger, der kan føre til opklaringen af en sag eller en eventuel retssag.

- Når man siger eventuel, så er det fordi, man stadig skal kunne få dusøren udbetalt, hvis den pågældende gerningsmand eksempelvis dør i mellemtiden, siger Janne Svärd.

Politiet vurderer, om den oplysning, der kommer ind, fører til en opklaring af sagen og dermed giver grund til at udbetale dusøren.

Samtidig bliver der i en kontrakt taget forbehold for, at en gerningsmand ikke selv kan melde sig og få en dusør udbetalt.