Annonce
112

Dykkere finder Kim Walls hoved og to ben

Politiet bekræfter, at poser med den døde journalists tøj og kropsdele er fundet i vandet i Køge Bugt.

Københavns Politi bekræfter, at den svenske journalist Kim Walls hoved og to ben er fundet. Der er ikke tegn på skader på hendes kranie.

Det oplyser drabschef, vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen på en pressebriefing lørdag.

Dykkere fra Søværnets minørkorps assisteret af forskningsskibet Aurora fra Aarhus Universitet fandt fredag poser med Kim Walls tøj og hendes hoved samt to ben.

Såvel benene som poserne var tynget ned af metaldele.

I posen med Kim Walls trøje, nederdel, strømper og sko lå også en kniv, oplyser Jens Møller Jensen.

Efter fundet af ligdelene har retsodontologer ud fra en tandanalyse fastslået, at de stammer fra Kim Wall.

Kim Wall forsvandt 10. august, efter at hun var taget ud at sejle med ubådsejeren Peter Madsen i hans hjemmebyggede ubåd.

Peter Madsen er efterfølgende blevet sigtet for drab og for at have skåret liget i stykker og kastet det i vandet.

Ubådsejeren har forklaret, at Kim Wall døde om bord på ubåden, fordi hun ved en ulykke fik en tung luge i hovedet. Den forklaring sætter det nye fund imidlertid spørgsmålstegn ved.

- Der er ikke frakturer på kraniet og ikke andre tegn på anden stump vold på kraniekassen, siger Jens Møller Jensen.

Peter Madsen har forklaret, at han smed liget over bord, men han afviser, at han parterede det først.

Ubåden var neddykket i fire timer mellem 10. og 11. august, og det er lykkedes efterforskerne at kortlægge dens rute. Det er formodningen, at Peter Madsen har parteret og skaffet sig af med liget i dette tidsrum.

Det er denne rute, der nu er blevet gennemsøgt for at finde ligdele.

Efter fundet vil findestedet blive sammenholdt med Peter Madsens forklaring om, hvad han foretog sig på tidspunktet.

Kim Walls torso - altså kroppen uden hoved, arme og ben - blev fundet 21. august, men en obduktion af kroppen har ikke kunnet fastslå dødsårsagen.

Nu skal retsmedicinere lave en ny obduktion af de ligdele, der er fundet i Køge Bugt, for at fastslå, hvordan Kim Wall døde.

Politiet fortsætter eftersøgningen i Køge Bugt efter Kim Walls arme.

- Vi vil gerne finde hele personen, både af hensyn til efterforskningen og af etiske grunde, så Kim Walls familie kan få et helt menneske at begrave, siger Jens Møller Jensen.

I eftersøgningen assisteres Søværnets dykkere blandt andet af svenske specialtrænede hunde, der kan opsnuse menneskevæv gennem vand.

Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang