Annonce
112

Dykkere finder sav i Køge Bugt nær ubåds rute

Dykkere har onsdag fundet en sav i Køge Bugt nær den rute, hvor den drabssigtede Peter Madsens ubåd menes at have sejlet.Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. Saven undersøges nu af politiets teknikere for at se, om saven kan være brugt til at partere liget af den svenske journalist Kim Wall. Billedet er taget i forbindelse med et tidligere fund i Køge Bugt i ubådssagen. Foto: /ritzau/Meyer Kenneth

Undersøgelser skal vise, om den fundne sav har noget med ubådssagen at gøre. Politiet fortsætter med at dykke.

Dykkere har onsdag fundet en sav i Køge Bugt nær den rute, hvor den drabssigtede Peter Madsens ubåd menes at have sejlet 11. august.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Saven undersøges af politiets teknikere for at se, om den kan være brugt til at partere liget af den svenske journalist Kim Wall.

- Savet bliver nu undersøgt af vores kriminalteknikere, for at vurdere om der er tale om den sav, som politiet har ledt efter i forbindelse med ubådssagen, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, Københavns Politi.

Ubådsbyggeren Peter Madsen er sigtet for at have dræbt journalisten, da hun var på reportagetur i hans hjemmebyggede ubåd, Nautilus. Han er også sigtet for at have parteret hendes lig og skaffet sig af med det i vandet.

Obduktionen af Kim Wall viser, at hun er blevet parteret med en sav, selv om Peter Madsens forklaring indtil videre har været, at liget var intakt, da han skilte sig af med det.

Politiet har ledt efter en orange sav, fordi et vidne mener at have set Peter Madsen med sådan et stykke værktøj.

Saven er ikke blevet fundet ved politiets undersøgelse af vraget af ubåden, som Peter Madsen sænkede, inden han blev anholdt 11. august.

21. august blev Kim Walls torso, altså kroppen uden hoved, arme og ben, fundet i vandet. I sidste uge blev hendes hoved, og ben, samt hendes tøj fundet af dykkere i Køge Bugt.

Det er endnu ikke fastslået, hvordan Kim Wall døde. Efter sidste uges fund af ligdele foregår der for øjeblikket en fornyet obduktion, der kan fastslå dødsårsagen.

Peter Madsen har forklaret, at kvinden døde ved en ulykke, fordi hun fik en tung luge i hovedet, men de foreløbige undersøgelser af hendes fundne kranie har ikke vist tegn på slag eller vold mod hovedet.

Politiet leder fortsat efter Kim Walls arme. Derfor dykkes der fortsat i Køge Bugt.

Også Peter Madsens og Kim Wall mobiltelefoner mangler og ville være kærkomne fund for efterforskerne. Madsen har fortalt, at han har kastet sin egen telefon over bord.

  • Dykkere finder sav i Køge Bugt nær ubåds rute
    Dykkere har onsdag fundet en sav i Køge Bugt nær den rute, hvor den drabssigtede Peter Madsens ubåd menes at have sejlet.Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse. Saven undersøges nu af politiets teknikere for at se, om saven kan være brugt til at partere liget af den svenske journalist Kim Wall. Billedet er taget i forbindelse med et tidligere fund i Køge Bugt i ubådssagen. Foto: /ritzau/Meyer Kenneth
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele