Annonce
112

Ekspert om ubådssag: Eftersøgning skal dække enormt område

Ubåden Nautilus blev bjærget lørdag og bragt i land søndag nat. Foto: /ritzau/Brian Lindberg Jensen/arkiv

Beregninger af havstrømme viser, at eftersøgningen af den forsvundne journalist skal dække enormt område.

Svenske og danske redningstjenester har de seneste dage ledt blandt andet i Øresund efter den forsvundne svenske journalist, Kim Wall.

Men hvis et lig er smidt i vandet et sted i Øresund i tidsrummet torsdag aften til fredag middag, er det tæt på umuligt at beregne, hvor havstrømme kan have ført det hen.

Det siger Johan Mattsson, oceanograf ved Forsvarets Center for Operativ Oceanografi (FCOO). Han har forsøgt at lave sin egen beregning af, hvor et muligt lig kan være.

- Hvis man havde vidst, hvor og hvornår en person var blevet smidt i vandet, kunne man have lavet en brugbar, men usikker beregning af, hvor et eventuelt lig kunne være placeret nu, siger han.

- Men vi ved jo slet ingenting. Vi ved hverken hvor eller hvornår en eventuel dumpning skulle have fundet sted, fortsætter han.

FCOO er ikke involveret i eftersøgningen, men leverer til daglig meteorologiske og oceanografiske data til støtte for blandt andet forsvaret.

Derfor kan Johan Mattsson heller ikke udtale sig om, hvilke oplysninger politiet har til rådighed, og om de kan lave en mere præcis beregning.

Testberegningen har den svenske oceanograf af egen interesse forsøgt at lave ud fra ubådens formodede placering.

I beregningen tog Johan Mattsson udgangspunkt i, at et eventuelt lig kunne være smidt i vandet torsdag aften et sted mellem Køge Bugt og lidt nord for København i Øresund.

Ved at lade beregningerne køre frem til mandag nåede oceanografen frem til et stort spænd af mulige placeringer af et eventuelt lig.

Den nordligste placering var omkring den svenske ø Hven i Øresund. Den sydligste placering var i havet ud for Skanör i det sydvestlige Skåne.

Men selv denne beregning er ikke retvisende for, hvor stor en usikkerhed politiet arbejder på baggrund af, understreger oceanografen.

- Havde jeg foretaget en test med udgangspunkt i, at et eventuelt lig var smidt i vandet fredag kl. 3.00, var udfaldet blevet helt anderledes, forklarer han.

- Sagens kerne er jo, at det er tæt på umuligt at udregne noget, når vi ikke ved mere, end vi gør, siger han.

Endnu en kilde til usikkerhed er ifølge Johan Mattsson, at det er svært at sige, om et lig synker, flyder ovenpå eller noget derimellem.

Ubåden Nautilus sejlede ud torsdag aften fra Refshaleøen omkring klokken 19, hvor vidner så Peter Madsen og den svenske journalist stå sammen i ubådens tårn.

Fredag sank ubåden i Køge Bugt, og kort tid efter blev dens ejer, opfinderen Peter Madsen, anholdt og sigtet for drab.

  • Bjærgningen af UC3 Nautilus
    Ubåden Nautilus blev bjærget lørdag og bragt i land søndag nat. Foto: /ritzau/Brian Lindberg Jensen/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar