De seneste måneder har budt på flere indbrud med PH-lamper som udbytte. Mandag skete endnu et designorienteret tyveri.
Gennem de seneste måneder har designinteresserede tyve været på spil forskellige steder på Lolland. Målet har hovedsageligt været PH-lamper, og sådan nogle fik ukendte gerningsmænd også med, da institutionen Stjernehuset på Hans Fuglsvej i Horslunde på Nordvestlolland havde indbrud mandag.
Her blev to lilla PH-lamper klippet ned fra loftet i personalerummet, og selvom alarmen gik, opdagede vægteren ikke umiddelbart spor efter indbrud.
Først senere opdagede man tyveriet.