Indrømmede at have købt bil og knallert af bekendt.
SØLLESTED Efter et tip kørte politiet til en ejendom ved Søllested, hvor der skulle befinde sig nogle stjålne knallerter. Ganske rigtigt var der en knallert på stedet, som var efterlyst efter et indbrud tidligere på måneden.
Der stod også en Peugeot uden nummerplader, og politiet fik kontakt med en 17-årig fyr. Han indrømmede at have købt knallerten og bilen af en bekendt. Den 17-årige blev herefter sigtet for hæleri, og køretøjerne er nu på vej retur til deres rette ejer.