Annonce
112

Et års fængsel for vanvidskørsel

På motorvejen over Farøbroen kørte den 22-årige med over 180 kilometer i timen. Foto: Anders Knudsen

- Der gik panik i mig. Jeg ville bare væk, sagde bilist, som forsøgte at køre fra politiet.

NORDFALSTER En lille halv times vanvidskørsel blev onsdag i Retten i Nykøbing takseret til et års ubetinget fængsel. Samt et mistet kørekort i de næste 10 år.

Dommen faldt til den 22-årige Emil Meyer Bach, som 10. april forsøgte at køre fra politiet. Det skete med helt op til 180 kilometer i timen.

Til sidst blev han bragt til standsning i Kippinge, og dagen efter blev han varetægtsfængslet.

Emil Meyer Bach, der i retten tilstod det meste, bad efter dommen om betænkningstid, inden han eventuelt anker til Østre Landsret.

Dommen på et års fængsel faldt ved Retten i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen

Øl og MDMA

Den 22-årige forklarede i retten, at han 14 dage inden kørslen havde købt en uindregistreret VW Passat for 3.000 kroner.

Den kørte han i, selv om han ikke havde kørekort. Bilen havde ingen nummerplader, men dem stjal han fra en anden bil i Rønnede.

10. april om eftermiddagen var han, hans kæreste og et andet par til fødselsdag i Stensved.

Her drak han øl og tog lidt MDMA, inden de fire skulle videre til et biltræf. Den 22-årige skulle køre, blev det aftalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politijagt

Klokken 18.30 kørte de fire ud på Vordingborgvej. Her stod en betjent og vinkede dem ind på en rasteplads, men så gik der panik i den 22-årige.

- Jeg ville bare væk, forklarede han i retten.

Det lykkedes ham at køre uden om en hundevogn, som derefter forfulgte Passaten ad en sti gennem et grønt område.

Undervejs ramte de to biler igen hinanden, og det samme skete ved afkørslen ved Stensved, da den 22-årige pludseligt bremsede op i sin bil.

Med nu to politibiler efter sig ræsede han hen over Farøbroerne, op på afkørsel 43 gennem Nørre Alslev og ud på Nørre Grimmelstrupvej mod Kippinge.

Undervejs overhalede den 22-årige i nødspor, over fuldt optrukne striber og spærreflader. Det skete med hastigheder, der flere steder var det dobbelte af det tilladte.

I Kippinge besluttede politiet at standse Passaten ved at køre ind i den, og det gjorde hundevognen så.

Passaten blev tvunget til at køre ind i en have, og det ødelagde et hegn. Den 22-årige blev anholdt, og dagen efter blev han varetægtsfængslet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erkendte det meste

Emil Meyer Bach var tiltalt for 29 ulovlige forhold under kørslen, og han erkendte det meste.

- Men jeg kan ikke huske, hvor meget jeg kørte for stærkt, sagde den 22-årige mange gange under retsmødet.

Han nægtede spirituskørsel, da hans promille blev målt til 0,5, og det blev han også frifundet for.

Desuden gik han med til at betale 80.000 kroner i erstatning til Rigspolitiet for skaderne på hundevognen, men nægtede at betale alle sagens omkostninger, hvis han skulle blive dømt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Video i fokus

Det meste af forløbet blev optaget af politifolk i den anden bil, der var med i jagten. Videoen havde den ene af de to betjente i hundevognen set efterfølgende.

Det fik den 22-åriges forsvarer, Asser Lyngs Gregersen, til at sige, at retten skulle se bort fra betjenten, som vidnede.

- Han kan være blevet påvirket af videoen, mente forsvareren.

Det afviste retten, da betjenten havde set videoen som led i en debriefing.

Forsvareren mente, at hans klient nok havde kørt for stærkt, men ikke været til konkret fare for nogen. Derfor skulle han slippe med seks-ni måneders fængsel.

Omvendt vil anklager Iben Grønbæk, efter indførelsen af nye regler om vanvidskørsel, have en straf på halvandet års fængsel.

Retten endte, som det ses, midt imellem de to.

  • På motorvejen over Farøbroen kørte den 22-årige med over 180 kilometer i timen. Foto: Anders Knudsen
  • Dommen på et års fængsel faldt ved Retten i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle