Annonce
112

Fabriksdirektør beklager sodudslip

Fabriksdirektør Jesper Jeppesen (i midten) fra sukkerfabrikken er ked af, at udslippet skete. Foto: Claus Hansen

- Det er en af de ting, der ikke må ske, siger sukkerfabrikkens direktør Jesper Jeppesen.

Nykøbing Sukkerfabriks direktør Jesper Jeppesen er meget ked af, at fabrikken ved en fejl kom til at lede en mængde sod ud over området på Østerbro i Nykøbing, hvor fabrikken ligger.

Udslippet betød blandt andet, at alle elever på den nærliggende Østre Skole blev sendt hjem efter, at nogle af børnene havde fået soden i ansigtet og efterfølgende klagede over irritation omkring øjnene.

- Det er en af de ting, der ikke burde kunne og ikke må ske. I forbindelse med en test af en ventilator, der trækker luft gennem vores store kedler, og dermed også gennem skorstenen, er der sket en fejlbetjening, som formentlig har bevirket, at sod fra den indvendige side af skorstenen er blevet blæst ud i luften. Og det er selvfølgelig vores skyld, erkender Jesper Jeppesen.
- Tidmæssigt passer det også med vores test af ventilatoren, tilføjer han.

Om det er sod fra den indvendige side af skorstenen, der er sluppet ud, vides endnu ikke med sikkerhed, men det vil myndighedernes nærmere analyse formentlig afklare.

Jesper Jeppesen understreger, at soden ikke er decideret farlig for omgivelserne.
- Men når det bliver fugtigt, vil det kunne irritere huden og i princippet kunne ødelægge lakken på parkerede biler i nærområdet, medmindre man får vasket bilen indenfor et døgns tid, forklarer han.

Han opfordrer bilejere, der måtte have fået soden på deres biler, til at kontakte sukkerfabrikken, så de kan få en vaskebon til bilen.
- Oplever man andre gener, bedes man også tage kontakt til os, tilføjer han.

I så fald skal man ringe på telefon 54 88 33 00 indtil klokken 15 i dag onsdag eller efter klokken 7 torsdag morgen.

Det vides ikke præcist hvor meget sod, der er sluppet ud, eller hvor stort et område, det har ramt. Men på grund af den svage vind forventer fabriksdirektøren umiddelbart, at det er et begrænset areal. Der er ifølge ham tale om ganske små partikler.

Myndighederne blev som tidligere omtalt alarmeret, da nogle børn fra Østre Skole kom ind og klagede over irritation omkring øjnene efter at have fået noget af soden i ansigtet.

Derefter blev det helt store beredskab sendt i aktion, og skolen besluttede at sende alle elever hjem med besked om at gå i bad og lægge deres tøj til vask.

De elever, der klagede over gener, har været en tur til tjek på sygehuset, men er nu også sendt hjem ligesom deres kammerater, oplyser skoleder Carsten Berger Pedersen fra Øatre Skole til folketidende.dk.

Myndighederne var ved 13.30-tiden fortsat i gang med deres undersøgelser omkring uheldsstedet.

  • Fabriksdirektør Jesper Jeppesen (i midten) fra sukkerfabrikken er ked af, at udslippet skete. Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud