Ung mand sigtet for vold efter masseslagsmål på diskotek.
Retten i Nykøbing varetægtsfængslede i går bag lukkede døre en 19-årig ung mand fra Nakskov i forbindelse med masseslagsmålet natten til lørdag på den nyåbnede Club Zanzi i Vejlegadebro, Nakskov.
Han er foreløbig fængslet til 19. december.
Den 19-årige er sigtet for at tildele en anden mand et knytnæveslag i ansigtet og derefter forsøge at ramme ham i ansigtet med en lægtehammer. Han sigtes også for at have kastet et glas i hovedet på en kvinde. Politiet har overvågningsbilleder af situationen.
Den sigtedes stilling til anklagen kendes ikke.