Annonce
112

Falck tager 10 år mere med brandslukning på L-F

Falck og Lolland-Falster Brandvæsen har indgået en ny 10-årig aftale om brandslukning på Lolland-Falster. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto

Lolland-Falster Brandvæsen og Falck indgår ny aftale og vil i endnu højere grad fremstå som én fælles enhed.

LOLLAND-FALSTER Det bliver også i de kommende 10 år Falck, der skal levere beredskab, når der skal slukkes brande på Lolland-Falster.

Falck og Lolland-Falster Brandvæsen har netop indgået en aftale om brandslukning til en samlet værdi af cirka 260 millioner kroner. Det oplyser Lolland-Falster Brandvæsen i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at Falck fortsat skal levere beredskab på de ni af 15 stationer, som man gør i dag. Det drejer sig om Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nykøbing, Gedser, Nysted, Sakskøbing, Maribo, Rødby og Nakskov.

- Jeg er rigtig glad for, at vi er kommet i mål med den nye aftale. Den sikrer at vi fortsat har et robost brandvæsen på hele Lolland-Falster, siger formanden for beredskabskommisionen, Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen.

Også næstformanden, Guldborgsunds borgmester John Brædder, er tilfreds.

- Med den nye aftale sikrer vi, at de samlede ressourcer under Lolland-Falster Brandvæsen bliver knyttet tættere sammen og fungerer som et hold, siger han.

Og nertop det med at blive knyttet tættere sammen og fungere som et hold er en vigtig del af aftalen, forklarer beredskabsdirektør Peter Søe til Folketidende.

Lolland-Falster Brandvæsen er nemlig bygget på skuldrene af tidligere aftaler fra før kommunalreformen, og udover de brandstationer, som er bemandet af deltidsbrandfolk fra Falck har man eksempelvis også brandvagter på øerne i Smålandshavet samt frivillige, som er tilknyttet brandstationer i blandt andet Maribo og Nykøbing, som Falck ikke er en del af.

Men uanset hvor, man kommer fra, er det meningen at alle brandfolk og øvrige medarbejdere i endnu højere grad, end det allerede i dag er tilfældet, skal opfatte sig som en fælles gruppe. Det skal blandt andet ske ved at lave fælles øvelser, uddannelse og sociale arrangememter.

- På den måde får man også et større kendskab til hinanden, og den enkelte får en større forståelse af, hvordan det samlede beredskab fungerer, og de kan udveksle informationer og snakke sammen på kryds og tværs, forklarer Peter Søe.

Med tiden er det også meningen, at der skal stå det samme på brandfolkenes køretøjer, uanset om det er deltidsbrandfolkene fra en af Falckstationerne, eller de frivillige fra eksempelvis Maribo, der er ude at køre. Og der kommer til at stå Lolland-Falster Brandvæsen på ryggen af alle brandfolkenes dragter.

Peter Søe understreger dog, at der ikke er planer om at nedbryde den korpsånd, der måtte herske ude på de enkelte stationer.

- Den enkelte brandstation er jo stadig sit eget hold i den store organisation, og der er ingen problemer i, at man har sin egen korpsånd blandt folkene der. Det her er heller ikke noget, der alt sammen skal klares nu og her. Det skal integreres løbende over det næste lange stykke tid, og der ligger ikke nogen fast drejebog. Vi må se hen ad vejen, hvad der giver mening i forløbet, siger Peter Søe.

Lolland-Falster Brandvæsen har ialt cirka 400 uniformerede medarbejdere.

Hos Falck glæder man sig over den nye 10-årige aftale.

- Vi er meget glade for en videreførelse af vores tætte samarbejde med Lolland-Falster Brandvæsen, og for at Lolland-Falster Brandvæsen har fastholdt det brede samarbejde med Falck, siger Max Andersen, der er branddirektør i Falck, i pressemeddelelsen.

Den nye brandslukningsaftale underskrives formelt i morgen torsdag i Lolland-Falster Brandvæsens hovedkvarter på Skibevej i Maribo.

  • Falck og Lolland-Falster Brandvæsen har indgået en ny 10-årig aftale om brandslukning på Lolland-Falster. Foto: Ingrid Riis, arkivfoto
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen