Annonce
112

Far er skyldig i voldtægt mens mor frifindes i Vejen-sagen

Et nævningeting i Esbjerg har ikke fundet det bevist, at et forældrepar fra Vejen er skyldig i årelange seksuelle overgreb og vold mod parrets fire børn. Faren findes skyldig i et enkelt forhold, mens moren pure frifindes. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Retten finder det ikke bevist, at børn blev udsat for overgreb og mishandling i det omfang, anklager hævder.

Retten i Esbjerg har ikke fundet det bevist, at et forældrepar fra Vejen har begået alle de seksuelle overgreb og tilfælde af vold, de anklages for.

Derfor har retten pure frifundet en 60-årige kvinde, mens en 63-årig mand er fundet skyldig i ét af 17 anklagepunkter.

Det handler om flere tilfælde af voldtægt af et af de fire børn.

Overgrebene skal ifølge børnenes forklaringer have fundet sted for mere end 25 år siden. Men retten føler sig ikke overbevist om, at man kan fæstne lid til alle børnenes forklaringer.

- Der består en risiko for, at en betydelig del af børnenes erindringer kan være blevet påvirket på forskellig vis i tiden efter anbringelsen, lyder det, da retsformand Lisbeth Christensen læser den såkaldte skyldkendelse op.

Faren findes dog skyldig i voldtægt af et af børnene. Retten finder det bevist, at faren flere gange fra december 1990 til juni 1991 havde samleje med sin steddatter. Han formåede hende også til at udføre oralsex på sig. Nogle af overgrebene fandt ifølge retten sted ved brug af vold.

Derimod finder retten det ikke bevist, at moren deltog i eller overværede overgrebene.

Det fremgår af den 21 sider lange skyldkendelse, at dommere og nævninger har været uenige om skyldsspørgsmålet. Men stemmeflertallet har bestemt.

Sagen mod forældreparret begyndte at rulle i august 2017, da et af børnene anmeldte forældrene til politiet. Det førte til anholdelse af forældreparret i november 2017.

Forældrene har nægtet sig skyldige og hævder, at anklagerne er grebet ud af den blå luft.

Desuden har forældrenes forsvarsadvokater gjort gældende, at flere af forholdene falder for forældelsesfristen.

Retten finder dog, at forholdet, som faren findes skyldig i, ikke er forældet

I en pause siger forsvarsadvokat Jørgen Iversen, der repræsenterer den 60-årige kvinde, at hun er meget lettet over frifindelsen.

- Retten siger, at man skal være meget varsomme med at tage den slags anklager for gode varer, siger han.

Forældrene har været varetægtsfængslet i halvandet år, og Jørgen Iversen bebuder allerede nu, at den frifundne kvinde vil kræve erstatning.

Forsvarsadvokat Allan Sørensen repræsenterer den 63-årige mand.

- Han er meget tilfreds med, at hans samlever er frifundet, lyder advokatens eneste kommentar.

Retten genoptager senere på formiddagen sagen, når anklager og forsvarsadvokat skal argumentere for en passende straf til den 63-årige mand.

  • Børns Vilkår: Esbjerg-dom stiller danske børn svagt Retten i Esbjerg
    Et nævningeting i Esbjerg har ikke fundet det bevist, at et forældrepar fra Vejen er skyldig i årelange seksuelle overgreb og vold mod parrets fire børn. Faren findes skyldig i et enkelt forhold, mens moren pure frifindes. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem